Ali får ikke indsamlede penge

Det oplyser konservatives gruppeformand Mette Abildgaard, som startede indsamlingen til fordel for bageren.

- Vi har i dag holdt møde i vores indsamlingskomité, som ud over mig består af Chris Bjerknæs fra DFU og Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet.

- Vi er enige om, at vi betaler den knap halve million kroner, der blev indsamlet, tilbage til de mange donorer. 

Sådan skriver Mette Abildgaard på sin Facebookside. 

Pengene kommer altså ikke til at hjælpe Ali Parnian med at åbne en ny bagerforretning, efter at en gruppe unge mænd smadrede hans butik i januar. 

Tvivl om baggrund for hærværk

Den 20-årige fik ødelagt sin forretning til skræk og rædsel for kunderne den 20. januar. 

Selv har han forklaret, at det er, fordi han ikke havde betalt 100.000 kroner i beskyttelsespenge til en lokal bande. Men dén forklaring er der siden draget alvorlig tvivl om. 

- Vi er i komitéen enige om beslutningen af flere forskellige årsager. Blandt andet fordi der ifølge politiet ”tegner sig et broget billede” af sagen om Alis bageri, skriver Mette Abildgaard, som startede indsamlingen allerede samme aften, som TV 2 Lorry kunne vise de første voldsomme hærværksscener fra Tingbjerg. 

- I øvrigt også fordi jeg modtager beskeder fra folk, der vil have deres donation retur, på baggrund af historiens udvikling, uddyber hun. 

Den tidligere ejer af bageriet i Tingbjerg, Mehdi Barze, har været i konflikt med Alis far. Det har parterne bekræftet overfor TV 2 Lorry. Denne konflikt skulle også handle om trusler og krav om penge: - Mehdi og jeg har tidligere arbejdet sammen. Vi havde et pizzaria før. Det handler om det. Vi solgte pizzariet til Mehdi, og det var meningen, han skulle betale os. Men det gjorde han ikke, har Ali forklaret til TV 2 Lorry. Hvorvidt, det har noget med hærværket i butikken at gøre, er ikke bekræftet af politiet.
Den tidligere ejer af bageriet i Tingbjerg, Mehdi Barze, har været i konflikt med Alis far. Det har parterne bekræftet overfor TV 2 Lorry. Denne konflikt skulle også handle om trusler og krav om penge: - Mehdi og jeg har tidligere arbejdet sammen. Vi havde et pizzaria før. Det handler om det. Vi solgte pizzariet til Mehdi, og det var meningen, han skulle betale os. Men det gjorde han ikke, har Ali forklaret til TV 2 Lorry. Hvorvidt, det har noget med hærværket i butikken at gøre, er ikke bekræftet af politiet.
Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Poliker: Giv pengene til andre gode formål

Ali Parnian har til TV 2 Lorry tidligere forklaret, at han ikke længere tør drive forretning i området. Han har også i medierne givet udtryk for, at han ikke kunne få sin butik forsikret i området. 

Men det er en oplysning, som DR2-programmet Detektor modbeviste torsdag aften. 

- Det er en ret væsentlig oplysning, som havde stor betydning for, at jeg startede indsamlingen oprindeligt, skriver Mette Abildgaard på Facebook. 

Hun har tidligere fortalt, at indsamlingen oprindeligt blot skulle munde ud i en "støtte-buket + chokolade for at vise opbakning." Hurtigt væltede det dog ind med mange tusinde kroner. 

Mette Abildgaard opfordrer giverne til at overveje at sende pengene videre til andre gode formål som eksempelvis Natteravnene, Offerrådgivningen eller Danmarksindsamlingen. 

-  Jeg er selvfølgelig ked af, at det hele udviklede sig, som det gjorde, og jeg er ked af usikkerheden og forvirringen over for alle jer, der i bedste mening bidrog til indsamlingen, slutter hun.

Mette Abildgaard ønsker ikke at uddybe sagen yderligere overfor TV 2 Lorry fredag. 

Det så voldsomt ud, da en gruppe smadrede Alis bagerbutik i Tingbjerg. Hvem, der står bag, eller hvorfor det skete, er endnu ikke offentligt kendt. Ali fastholder, at det skyldes afpresning. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik