Foto: TV2/Lorry

Alarmer på skinker

Tyveri får nu brugsuddeleren i Superbrugsen på Halmtorvet i København til at sætte alarmer på skinkerne.

Skinkerne forsvinder i stor stil fra køledisken men uden, at der kommer kroner i kasseapperatet til gengæld.

Derfor har brugsuddeleren på Vesterbro nu besluttet at sætte elektroniske alarmer på skinkerne, oplyser P4 København.

Det er et stigende problem, at butikstyve stjæler kød fra butikkerne.

Hidtil har det især været mere kostbart kød, butikstyvene er gået efter.

Men efter at butikken har sikret det dyreste kød, er tyvene begyndt at gå efter billigere kød såsom skinken.