Alarmcentraler kan nu se alle hjertestartere

Nu kan alarmcentralerne i hele landet henvise borgerne til den nærmeste af 1679 hjertestartere landet over ifølge Frederiksborg Amts Avis.

Rigspolitiet, der bemander landets alarmcentraler, kan nu se, hvor alle registrerede hjertestartere i Danmark er placeret. Det betyder, at de kan henvise til den nærmeste hjertestarter, når de modtager alarmopkald om et hjertestop. Initiativet, der er et samarbejde mellem TrygFonden og Rigspolitiet, vil øge chancen for at overleve et hjertestop i Danmark.
- Den mest effektive behandling mod pludseligt uventet hjertestop er at bruge en hjertestarter. Derfor er det meget glædeligt, at alarmcentralerne nu kan henvise til den nærmeste hjertestarter. Adgangen til systemet er en klar forbedring af den præhospitale behandling og en løsning, der kun findes få steder i verden, fortæller Freddy Lippert, chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab i Region Hovedstaden.
Hurtig hjælp kan betyde forskel på liv og død, når en person får pludseligt uventet hjertestop. Hvert år får mere end 3500 personer i Danmark hjertestop uden for hospital, og kun omkring 6,5 procent overlever, hvilket er lavere en i for eksempel Norge, hvor op mod 20 procent overlever. Hvis adgangen og kendskabet til hjertestartere bliver forbedret, anslås det, at 300-400 flere liv hvert år kunne reddes herhjemme.
www.hjertestarter.dk som drives af TrygFonden, kan alle registrere en hjertestarter og se, hvor den nærmeste hjertestarter er placeret.
- Hjertestarterne gavner kun, hvis man ved, hvor de er. Derfor er det vigtigt at få registreret alle hjertestartere i landet, så alarmcentralerne direkte kan henvise folk til nærmeste hjertestarter. Derfor vil jeg gerne opfordre både private og offentlige virksomheder samt organisationer til at registrere deres hjertestartere, siger Trine Heidemann, kommunikationschef i TrygFonden.
Der er i dag registreret 1679 hjertestartere på, men TrygFonden anslår, at der findes omkring fire til fem gange så mange i Danmark.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik