Alarm over indvandrer-kriminalitet

Det går den forkerte vej i bestræbelserne på at standse grov kriminalitet blandt unge indvandrere i hovedstaden, advarer Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen, i Morgenavisen Jyllands-Posten søndag. Det sker på baggrund af nye tal fra Københavns dommervagt.

Det går den forkerte vej i bestræbelserne på at standse grov
kriminalitet blandt unge indvandrere i hovedstaden, advarer
Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen, i Morgenavisen
Jyllands-Posten søndag. Det sker på baggrund af nye tal fra
Københavns dommervagt.

Ud af i alt 85 unge under 18 år, som i
første halvår af 2008 blev fremstillet i Dommervagten i
København for forbrydelser, der kan give fra halvandet års
fængsel og opefter, havde de 67 pct. en udenlandsk baggrund mod
56 pct. i 2007.

Politidirektør Hanne Bech Hansen betegner
kriminaliteten blandt unge indvandrere som »det største og
altoverskyggende problem i den danske hovedstad«: »Det er meget
foruroligende, at unge med indvandrerbaggrund udgør en stigende
andel af de fremstillede i Dommervagten. Det er helt afgørende,
at der sættes ind med et massivt forebyggelsesapparat,« siger
politidirektøren.

En ny analyse af volden i København i 2007
viser, at også her er indvandrerne stærkt overrepræsenterede.
Mens 54 pct. af gerningsmændene havde dansk herkomst, havde 46
pct. en udenlandsk. Der er tale om en stor overrepræsentation,
idet personer med udenlandsk baggrund udgør omkring 20 pct. af
befolkningen i København.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik