Akuttelefon letter pres på skadestuerne

Antallet af patienter og presset på skadestuerne falder kraftigt, når der indføres en visitationsordning, så akut syge og tilskadekomne først skal ringe til en sundhedsekspert for at få grønt lys til at tage på hospitalet.

Antallet af patienter og presset på skadestuerne falder kraftigt, når der indføres en visitationsordning, så akut syge og tilskadekomne først skal ringe til en sundhedsekspert for at få grønt lys til at tage på hospitalet.

Dermed vil der også være udsigt til kortere ventetider, når et stort antal patienter sorteres fra og i stedet behandles hos deres praktiserende læge eller vagtlægerne, skriver Berlingske.
     
Det er perspektiverne på baggrund af de første erfaringer med en visitationsordning i Region Sjælland, der 3. oktober indførte visiteret adgang til regionens skadestuesystem i form af en akuttelefon, hvor borgerne kommer i kontakt med en specialuddannet sygeplejerske.
     
En status efter den første måned viser, at det har været muligt at dirigere omkring en tredjedel af patienterne uden om skadestuerne. De har i stedet fået besked på at opsøge de praktiserende læger, vagtlægen eller klare sig selv med den rådgivning, som de har fået i telefonen.
     
»Det svarer meget godt til de forventninger, som vi havde i forvejen. Fortsætter det på denne måde, er der ingen tvivl om, at det vil lette presset på skadestuerne og give kortere ventetider. Der er tale om en bedre udnyttelse af ressourcerne, fordi vi i højere grad får gjort brug af de praktiserende læger i den akutte indsats. Det er også en bedre service til borgerne, at mange nu kan få hjælp i telefonen og undgå at tage på skadestuen,« siger næstformand i regionsrådet i Region Sjælland Jens Stenbæk (V) til Berlingske.
     
De første erfaringer stemmer meget godt overens med resultaterne i andre regioner, bl.a. Region Midtjylland, hvor det også har vist sig, at man får frasorteret omkring 30 pct. af patienterne til skadestuerne, når folk skal ringe først.
     
Med akuttelefonen i Region Sjælland har tre af de fem regioner nu en visitationsordning. Tilbage er Region Syddanmark og Region Hovedstaden, der indfører en akuttelefon i slutningen af januar - i modsætning til i de øvrige regioner vil det her være et tilbud og ikke obligatorisk at skulle ringe først.
     
Men også i Region Hovedstaden er det forventningen, at telefonen vil få antallet af besøg til at falde kraftigt og medvirke til et fald i de meget lange ventetider for mange patienter, som Berlingske har afdækket de senere måneder.
     
»Jeg tror faktisk, at vi på længere sigt kan frasortere endnu flere patienter end de 30 pct., når folk lærer systemet at kende. Man gider ikke at udsætte sig selv for at skulle sidde og glo på en skadestue, hvis man kan få hjælp andre steder,« siger gruppeformand for Socialdemokraterne i Region Hovedstaden Laila Lindén.

     


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik