Akutteam virker: Kommune sparer penge på indlæggelser

Greve Kommune har etableret et akutteam bestående af sygeplejersker, som kan hjælpe borgere til at undgå indlæggelse. Og det virker.

I Greve Kommune undgår mellem 12 og 18 borgere hver måned at blive indlagt på et af regionens hospitaler.

Borgere, der ellers ville ende med opslidende indlæggelser, som både koster overskud og kræfter hos patienten og det offentlige mange penge.

Det kan lade sig gøre, fordi Greve Kommune har oprettet et såkaldt akutteam, som består af akutsygeplejersker, som kan hjælpe syge borgere, hvor de er.

Det skriver Greve Kommune i en pressemeddelelse.

Akutsygeplejersken kan tage blodprøver og på andre måder vurdere, om patienten kan undgå indlæggelse og i stedet blive behandlet i eget hjem.

Akutteamet består lige nu af Ditte Pallesen, som er på vej på barsel, Karin Blum Housted og Nina Kemp, der bliver barselsvikar for Ditte Pallesen.
Akutteamet består lige nu af Ditte Pallesen, som er på vej på barsel, Karin Blum Housted og Nina Kemp, der bliver barselsvikar for Ditte Pallesen.
Foto: Greve Kommune / Presse

Samtidig lægger sygeplejersken en plan for, hvordan for eksempel hjemmeplejen skal tage sig af patienten.

Akutteamet blev etableret i starten af 2018, og ifølge Liselott Blixt, der er formand for Social-, Sundheds- og Psykiatriudvalget, er resultaterne kun positive.

- Akutteamet har vist sig at være en rigtig god investering. Sygeplejerskernes arbejde betyder både bedre livskvalitet for vores syge borgere og bedre økonomi for samfundet, siger hun.

Dokumenteret virkning

De to akutsygeplejersker har hver måned dokumenteret, hvor mange gange deres indsats har betydet, at en syg borger kunne blive i eget hjem, og det er mellem 12 og 18 gange hver måned.

Samtidig er det formålet på sigt, at sygeplejerskerne skal hjælpe med at gøre overgangen fra indlæggelse på aet hospital til eget hjem nemmere.

Det kan ske, fordi de samarbejder med praktiserende læger, hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre og andre, somhar med den syge borger at gøre, forklarer ledende sygeplejerske Linda Christoffersen.

- Akutteamet betyder, at vi både undgår genindlæggelser og mange bekymringer hos borgerne, siger Linda Christoffersen. 

Al henvendelse til akutteamet sker via praktiserende læger, hjemmesygeplejerskerne, hjemmeplejen eller andre af Greves samarbejdspartnere, skriver kommunen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik