Som patient trækker man et lod i tombolaen, når man opsøger hjælp på et af landets 21 akuthospitaler.
Akutafdelingerne bliver nemlig drevet vidt forskelligt, og det er kun seks af dem, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at der altid skal være speciallæger på afdelingen, skriver metroxpress.
Det viser rapporten "Faglig gennemgang af akutmodtagelserne" fra Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og Sundhedsministeriet.
Ifølge kvalitetschef i Kræftens Bekæmpelse Janne Lehmann Knudsen er det problematisk:
- Når man har ønsket akuthospitalerne, er det jo netop for at øge behandlingernes kvalitet og patienternes sikkerhed og overlevelse. Så når man ikke når i mål på afgørende punkter, er det jo tilsvarende klart, at det kan koste kvalitet, sikkerhed og liv, siger hun til metroxpress.
Dan Brun Petersen, formand i Dansk Selskab for Akutmedicin, er også kritisk.
- At så få hospitaler lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om speciallægedækning i akutmodtagelsen er ikke godt nok for patienter.
- Manglende adgang til relevante hurtige undersøgelser er et basalt og væsentligt problem, når man skal stille en diagnose på den akut syge.
Rapporten viser jo, at vi slet ikke er i mål, siger han.
Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, afviser kritikken.
- For regionerne handler det om, at patienterne oplever den samme kvalitet i behandlingen. Hvordan man præcist organiserer arbejdet, er sekundært, så længe det ikke går ud over kvaliteten, siger han i et skriftligt svar til metroxpress.
Rapporten viser også, at der er store forskelle mellem regionerne. På akutmodtagelsen på Herlev Hospital har man eksempelvis blot 1,6 fuldtids speciallæge ansat, mens der i Herning arbejder 12 på fuld tid.
Lægeforeningen har tidligere over for Politiken været ude med en tilsvarende kritik af akutmodtagelserne, der har afløst de tidligere skadestuer.
