Akutjobindsats en fiasko

- En fiasko og en falliterklæring. Sådan karakteriserer regionsmedlem Peter Kay Mortensen (S), der også er formand for det regionale arbejdsmarkedsråd, den indsats, Region Hovedstaden har fremvist med at skaffe job til ledige, der var i fare for at ryge ud af dagpengesystemet, skriver Frederiksborg Amts Avis, fredag.

Regionens forretningsudvalg modtog tirsdag en status over ordningen. Aftalen mellem regeringen og de offentlige og private arbejdsgivere lød, at de danske regioner skulle skaffe 800 stillinger, heraf 256 i hovedstaden. Men da ordningen udløb efter et halvt år i juni i år, var kun 32 akutjob-berettigede blevet ansat i en af Region Hovedstadens virksomheder. De fem regioner har tilsammen besat 195 akutjob med en fra målgruppen - resten er besat til anden side.

- Det svarer til lidt over en procent af de opslåede akutjob. Ser du på Københavns Kommune, så har de ansat seks procent ledige akutjobberettigede i samme periode set i forhold til antallet opslag. Så jeg mener ikke, regionen er gået helhjertet ind i ordningen, siger Peter Kay Mortensen.

Mange af de opslåede jobs i regionen har været specialiserede læge- og sundhedspersonale-stillinger, men at der ikke er ansat en eneste rengøringsmedarbejder under ordningen, undrer den socialdemokratiske regionspolitiker.

Folketingsmedlem Hans Andersen (V), der sidder i Folketingets beskæftigelsesudvalg, siger, at akutjobordningen fra starten af var mere signalpolitik end reelt indhold.

- Den har kun minimalt omfang fået langtidsledige i job. Det som gør det endnu mere vanvittigt, er at ordningen fra starten af blev kaldt en »hel og dækkende løsning«, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik