Regionens forretningsudvalg modtog tirsdag en status over ordningen. Aftalen mellem regeringen og de offentlige og private arbejdsgivere lød, at de danske regioner skulle skaffe 800 stillinger, heraf 256 i hovedstaden. Men da ordningen udløb efter et halvt år i juni i år, var kun 32 akutjob-berettigede blevet ansat i en af Region Hovedstadens virksomheder. De fem regioner har tilsammen besat 195 akutjob med en fra målgruppen - resten er besat til anden side.
- Det svarer til lidt over en procent af de opslåede akutjob. Ser du på Københavns Kommune, så har de ansat seks procent ledige akutjobberettigede i samme periode set i forhold til antallet opslag. Så jeg mener ikke, regionen er gået helhjertet ind i ordningen, siger Peter Kay Mortensen.
Mange af de opslåede jobs i regionen har været specialiserede læge- og sundhedspersonale-stillinger, men at der ikke er ansat en eneste rengøringsmedarbejder under ordningen, undrer den socialdemokratiske regionspolitiker.
Folketingsmedlem Hans Andersen (V), der sidder i Folketingets beskæftigelsesudvalg, siger, at akutjobordningen fra starten af var mere signalpolitik end reelt indhold.
- Den har kun minimalt omfang fået langtidsledige i job. Det som gør det endnu mere vanvittigt, er at ordningen fra starten af blev kaldt en »hel og dækkende løsning«, siger han.
