Aktivister fra Greenpeace får erstatning

Fire miljøaktivister bag happening under klimatopmøde får erstatning for urimelig frihedsberøvelse i 2009.

- De har fået tildelt erstatning på henholdsvis 18.800 og 18.100 kroner, siger senioranklager Jakob Buch-Jepsen fra Københavns Politis anklagemyndighed.

Læs også: Aktivister fra Greenpeace kræver erstatning

- Jeg ønsker ikke at kommentere afgørelsen, da jeg endnu ikke har set, hvad der ligger til grund for afgørelsen. Men det er statsadvokaten, der afgør, om sagen skal videre til landsretten, siger han til Ritzau.

De fire aktivister krævede erstatning for at have siddet varetægtsfængslet i henholdsvis 19 og 20 dage, efter de var trængt ind på Christiansborg til en gallamiddag under FN's klimatopmøde.

Her havde de forklædt som statsoverhoved med frue og livvagt spredt bannere med påskriften "Politicians Talk - Leaders Act" ud på den røde løber for pressen.

De forhold, der lå grund til varetægtsfængslingen, blev de senere frifundet for, og derfor krævede de erstatning.

- De mener ikke, at de skulle have været fængslet og blev uretfærdigt frihedsberøvet, siger Niels Forsby, der er advokat for de fire miljøaktivister.

Sagens omstændigheder forud for erstatningskravene blev lagt frem for en dommer i Københavns Byret mandag formiddag, hvor anklager Jakob Buch-Jepsen fra anklagemyndigheden brugte lang tid på at argumentere imod erstatning.

- Erstatning skal afvises. Der er tale om nøje planlagte lovovertrædelser, hvor de erstatningssøgende vidst, at de ville blive anholdt og varetægtsfængslet, sagde han i retten.

Fire Greenpeace-aktivister, der stod bag en spektakulær happening på Christiansborg under klimatopmødet i 2009, får erstatning for uberettiget frihedsberøvelse. Det afgjorde en dommer i Københavns Byret tirsdag middag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik