Aktivister banker på politikeres døre

I weekenden tog en gruppe borgere i Lellinge en utraditionel og kontroversiel metode i brug i kampen mod skolelukninger, skriver DAGBLADET Køge.

Lørdag og søndag blev samtlige medlemmer af Køge Byråd opsøgt på deres privatadresse af repræsentanter fra Borgergruppen til bevarelse af Lellinge Skole.

Inspirationen til guerilla-taktikken kom fra en lignende aktion fra 1995, hvor Lellinge Skoles eksistens også blev sat i spil.

- Vi besluttede os for at gentage succesen, hvor borgerne tager ud til byrådsmedlemmerne privat, for vi havde indtryk af, at det virker rigtigt godt, siger gruppens talskvinde, Randi Lintrup.

De af byrådspolitikerne, der valgte at åbne dørene, blev overrakt en kvalitetsrapport fra Lellinge Skole og et brev fra borgergruppen. Borgergruppen medgiver gerne, at metoden er lidt kontroversiel.

- Det er da rigtig provokerende, og det var egentlig også enormt grænseoverskridende for mig. Det er da lidt groft at møde op hos folk, men vi blev taget godt imod hos de fleste, siger Randi Lintrup.

Venstres medlem af byrådet Mette Jorsø havde ikke noget imod de uventede gæster.

- Jeg måtte ganske vist tage imod i nattøj, men sådan går det, når man er nybagt mor. Det gjorde et rigtigt stort indtryk på mig, lige som de andre protester har gjort det. Jeg er bestemt ikke tilhænger af skolelukninger, siger Mette Jorsø.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Bedstemor Ann1

playBedstemor Ann har haft 19 plejebørn: "Nærkontakt med dyr er vigtigt"

metaldetektor

Henrik tabte sin guldring: Fundet med hjælp fra lokal facebookgruppe

Hund, kat og hest

Hader dit dyr nytårskrudt? Her er, hvad du kan gøre

unge hjemløse

Slut med unge sofa-sovere: København opfører 36 ’skæve boliger’

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere