Aktion mod bander

Foto: TV2/Lorry

Stor politiaktion mod bandefolk i Gladsaxe her til morgen, en person er blevet anholdt, efter at Københavns Vestegns Politi har ransaget 10 adresser med tilknytning til rockergruppen Satudarah.

Aktionen finder sted i Gladsaxe Kommune og er endnu ikke slut.

Under aktionen har politiet blandt andet beslaglagt en skarpladt pistol.

Politiet har ransaget Satudarahs klubhus på Laurentsvej i Bagsværd og ni andre steder i Værebro-området.

Aktionen finder sted efter længere tids efterforskning, som både Københavns Politi og Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter har bidraget til.