Aktier fulgte med lån til millioner

Roskilde Bank har lånt hundredvis af millioner øremærkede kroner til ejendomsinvestorer, som skulle bruge pengene til køb af bankens egne aktier. Professor mener, at aktiekursen derved er blevet presset op og kalder det dybt problematisk, skriver DAGBLADET Roskilde.

Roskilde Bank har lånt flere hundrede
millioner øremærkede kroner ud til erhvervskunder, som ifølge
aftale med banken skulle bruge pengene til køb af aktier i
banken. Ofte blev lånene ydet samtidig med, at banken lånte de
selvsamme erhvervskunder andre millioner af kroner til diverse
ejendomsprojekter.Det første eksempel på dette nåede
offentlighedens kendskab i går, da ejendomsspekulanten Kenneth
Schwartz Thomsen blev erklæret konkurs i Sø- og Handelsretten i
København. Kenneth Schwartz Thomsen skylder Roskilde Bank
omkring en milliard kroner. De enorme lån er ydet til en række
investeringer i udlejningsejendomme. Men samtidig har Roskilde
Bank tilbage i slutningen af 2006 lånt Kenneth Schwartz Thomsen
100 millioner kroner, som han efter aftale med banken købte
Roskilde Bank-aktier for.Og ifølge DAGBLADETs kilder har den
praktis været helt almindelig i Roskilde Bank. I flere tilfælde
er bankens eneste sikkerhed for udlånene taget i de selvsamme
aktier, som pengene er lånt ud til at opkøbe. Det vil sige, at
Roskilde Bank i realiteten ingen garantier har for udlånene,
fordi Roskilde Bank-aktien i dag stort set er vædiløs.Lånet på
100 millioner kroner til Kenneth Schwartz Thomsens aktieopkøb i
banken i slutningen af 2006 viser samtidig, at den praksis har
været anvendt stort set frem til, at bankens tidligere
administrerende direktør Niels Valentin Hansen fratrådte i
foråret 2007.Professor Finn Østrup fra Handelshøjskolen i
København kritiserer denne praksis i meget skarpe vendinger,
fordi forretningsmodellen kunstigt øger efterspørgslen af
Roskilde Bank aktier og dermed presser aktiekursen op. - Det er
selvfølgelig dybt, dybt problematisk. Ledelsen i Roskilde Bank,
som har været omfattet af aktieoptioner, har haft en interesse i
at holde kursen på aktien oppe. Men banken tager en kæmpe
risiko, når den eneste sikkerhed er selve aktierne, og de
rigtige aktionærer får et forkert billede af, hvordan billedet
af banken er ude i marken, siger Finn Østrup.Han mener, at dette
er med til at understrege behovet for et forbud mod, at danske
banker låner penge ud, som direkte er øremærkede til køb af
bankernes egne aktier.