To AK81ére fængslet for drabsforsøg

Nu er fire medlemmer af rockerstøttegruppen fængslet for at planlægge drabsforsøg på rivaliserende bande.

To mænd med tilknytning til Hells Angels' støttegruppe AK81 er i Københavns Dommervagt blevet varetægtsfængslet i tre uger for et drabsforsøg i bandekonflikten.     

De mistænkes for at have planlagt at dræbe et eller flere medlemmer af en rivaliserende bande omkring Blågårds Plads. Imidlertid lykkedes det politiet at forpurre planerne, så det blev ved et forsøg.
     
Dermed er fire AK81'ere fængslet i sagen, oplyser lederen af Københavns Politis særlige bandeenhed, Henrik Svindt.
     
De to mænd på 19 og 29 år blev anholdt mandag i et sommerhus nogle kilometer uden for Gørlev i Vestsjælland. I huset fandt politiet to pistoler med tilhørende ammunition.
     
Det planlagte attentat skulle ifølge politiet have fundet sted den 2. september, men tre af mændene blev opdaget af en politipatrulje, som jagtede dem gennem Frederiksberg ud til Rahbæks Allé på Vesterbro i nærheden af Carlsberg.
     
Her stillede de bilen og stak af. I bilen fandt politiet fem skarpladte pistoler.
      En af de tre flygtede blev anholdt og varetægtsfængslet i begyndelsen af november, mens de to sidste har været efterlyst indtil anholdelsen mandag. Den fjerde mistænkte har været varetægtsfængslet i længere tid.
     
Ud over drabsforsøg er de fire mænd sigtet for besiddelse af skydevåbnene, for at have stjålet flugtbilen og for at have planlagt at brænde den af med brug af benzin, som de medbragte i to store sodavandsflasker.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik