Aggressive fugle terroriserer beboere: Tine blev angrebet og fik dobbelt ankelbrud

Beboere i Ørestad bliver angrebet af aggressive kragefugle, når de lufter deres hunde. En beboer er indlagt med dobbelt ankelbrud, efter hun snublede under flugt fra fugleangrebet.

Hver morgen inden job går 52-årige Tine Østergaard tur i Byparken i Ørestad med sin hund, en krydsning mellem en terrier og en fransk bulldog.

Mellem nybyggeriets højhusbygninger har hundeejere en lille oase, en hundepark med udsigt til golfbanen på Amager Fælled.

På det seneste har hun lagt mærke til, at et par kragefugle, der har rede lige ved hundeparken, er begyndt at opføre sig mere og mere aggressivt.

quote Lige pludselig dykker de ned mod mig og går til angreb

Tine Østergaard

De skræpper hver gang nogle nærmer sig. Denne onsdag morgen gjorde de mere end bare at skræppe.

- Lige pludselig dykker de ned mod mig og går til angreb. Jeg mærker, at de hakker ud efter mit hoved, men de rammer heldigvis ikke. Jeg prøver at vifte dem væk med armen, mens jeg dækker mit ansigt, men det hjælper ikke, siger Tine Østergaard.

- Så jeg begynder at flygte. Jeg sætter i løb.

Fra den anden side af parken ser Marianne Lyngbye dramaet udspille sig, og det virker som en gentagelse af det, hun selv lige har oplevet.

Fem minutter tidligere er hun selv blevet angrebet af kragerne under sin gåtur med hunden. Hun undslap angrebet, der pågik i omkring hundrede meters flugtløb, med et par småskræmmer. 

- Jeg ser kragerne, og jeg ser, at damen nærmer sig dem. Så råber jeg til hende, at hun skal skynde sig væk, for kragerne er meget aggressive. Jeg når lige at råbe det, og så angriber de, siger Marianne Lyngbye.

quote Det var lidt som i den der Hitchcock-film

Marianne Lyngbye

Men i det, Tine Østergaard sætter i løb, går det galt. Hun snubler og ved med det samme, at den er helt galt.

- Jeg er slet ikke i tvivl. Der går ti minutter, før jeg tør kigge ned mod anklen. Jeg kan se knoglen på den anden side af huden. Den stak i den helt forkerte retning. 

- Det var lidt som i den der Hitchcock-film. Marianne Lyngbye peger på kragefuglenes tilholdssted. Fra sikker afstand.
- Det var lidt som i den der Hitchcock-film. Marianne Lyngbye peger på kragefuglenes tilholdssted. Fra sikker afstand.
Foto: Jens Jacob Juulsager / TV 2 Lorry

Højsæson for krageangreb

Det er ikke tilfældigt, at kragerne netop i disse uge er ekstra hidsige. Og det er heller ikke sjældent, de går til angreb på mennesker og hunde.

Filminstruktøren Alfred Hitchcock udødeliggjorde krager som skræmmende dræbere i filmen
Filminstruktøren Alfred Hitchcock udødeliggjorde krager som skræmmende dræbere i filmen
Foto: Ray Green - Ritzau Scanpix

De første uger af juni måned forlader de udklækkede krageunger nemlig reden for første gang. 

- Så kan det være, at krageungen er hoppet for tidligt ud reden uden at kunne flyve og sidder i en busk eller i træ eller nede på jorden, hvor ungen er i en sårbar situation, siger Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening.

Og det er så her, nærkampen opstår, hvis hundeluftende brugere af parken kommer for tæt på en lille krageunge.

- Der findes nærmest ikke et væsen så stort, at de ikke går i kødet på dem, hvis det kommer i nærheden af deres unger. De går til angreb med næb og kløer. De har et meget stærkt moderinstinkt, som gør, at de beskytter deres store unger, der er faldet ud af reden, siger Jes Aagaard, naturvejleder i Naturstyrelsen.

Både Knud Flensted og Jes Aagaard fortæller, at fænomenet med angribende fugle – ikke kun krager – er tilbagevendende på denne tid af året.

Naturvejlederens råd: Sådan kan du gardere dig mod aggresive fugle

- Man kan tage en paraply med, hvis man ved, at man skal gå i et område med aggressive fugle. Ikke til at beskytte sig mod regnen, men ligesom til at bruge som en slags skjold, når de angriber.

- Jeg har også hørt om andre, der har lavet en hue med et par påsyede øjne i nakken. Det skulle efter sigende være fordi, fuglede altid forsøger at angribe en bagfra. Om det virker, ved jeg ikke.

- Alternativt kan man finde en lang pind og holde den op i vejret, for fuglene går altid efter det højeste punkt, når de angriber.

Ankelbrud og operationer på hospital

Tilbage i Byparken i Ørestad er Marianne Lyngbye styrtet over mod Tine Østergaard, der ligger og vrider sig i smerte.

quote Jeg kan se knoglen på den anden side af huden. Den stak i den helt forkerte retning

Tine Østergaard

- Hendes fod sidder helt forkert, og jeg ringer med det samme efter en ambulance, siger Marianne Lyngbye.

Af sted til Hvidovre Hospital det går, hvor Tine Østergaard bliver opereret for dobbelt ankelbrud.

- Nu har jeg så fået et midlertidigt stativ på, der skal stabilisere nede omkring anklen. Jeg skal opereres igen inden for et par dage, siger Tine Østergaard her dagen derpå fra hospitalssengen. 

Den almindelige gråkrage kan til tider bliver aggressiv, når den har unger, der forlader reden.
Den almindelige gråkrage kan til tider bliver aggressiv, når den har unger, der forlader reden.
Foto: Steffen Ortmann - Ritzau Scanpix

Efter den næste operation får hun gips på og bliver udstyret med krykker. Lægen siger, at der går seks uger til to måneder, før hun på ny er gående.

Tine Østergaard og Marianne Lyngbye er langt fra de eneste, der er blevet angrebet af krageforældrene. En lang række beboere fortæller i en facebooktråd, hvordan de også har mærket fuglenes moderinstinkt på egen krop.

Beboerne i Ørestad må altså fortsat udvise agtsomhed det næste stykke tid, når de lufter hunde i Byparken.

- Jeg må indrømme, at jeg har fået lidt skræk for fugle efter angrebet, siger Marianne Lyngbye og laver en reference til et kendt mesterværk inden for filmens verden med et lignende plot.

- Det var lidt som i den der Hitchcock-film. 

Byparken i Ørestad, hvor hundeluftere skal tage sig i agt for kragefugle med hidsigt moderinstinkt.
Byparken i Ørestad, hvor hundeluftere skal tage sig i agt for kragefugle med hidsigt moderinstinkt.
Foto: Google maps

Helsingør-borger også angrebet

Ørestad er dog ikke det eneste sted, kragefuglene er arrige for tiden.

En mand fra Helsingør er også blevet angrebet og kradset i ansigtet af en flok krager.

Det skriver Olav Berntsen i et opsalg i facebook-gruppen Vores Hornbæk, hvor han har vedhæftet et foto af sine skader.

- Kragerne angriber alle, som kommer på Gyldenstræde i Helsingør. Det var 2,5 centimeter fra venstre øje. Og det blev lægebesøg med stivkrampesprøyte, skriver Olav Berntsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik