Foto: TV2/Lorry

AGF udelukker FCK-fans til kamp i Aarhus

Der bliver ikke lukket FC København-fans ind på NRGi Arena hos AGF, når FC København kommer på besøg i påsken.

 
Der bliver ingen opbakning til FC København, når AGF tager imod Superligaens tophold på NRGi Arena 2. påskedag.
Det meddeler Aarhus-klubben.
- Vi respekterer FC Københavns ønske om ikke at have udebaneafsnit og tilskuere med til kampen. Jeg forventer, at FCK-fans vil respektere denne beslutning.
- Og så ser vi frem til forhåbentligt at byde dem velkommen igen næste gang, FCK gæster NRGi Park, siger direktør i AGF og Århus Elite, Jan Christensen.
Beslutningen er taget i samråd med Østjyllands Politi og FC København.