Afsløring: Sådan endte Churchills sidste rejse

Sejlskibet Churchill drev i land på stranden i Tisvilde. Nu afsløres skibets skæbne.

Lidt over et år efter, at sejlskibet Churchill drev i land på stranden i Tisvilde, afsløres det nu, hvorfor det skete.

Bag strandingen, der gav anledning til megen omtale i medierne, gemmer sig en historie om en sørøver-lignende mand med træben, som havde købt skibet tre dage før i Svanemøllehavn.

Hans plan var at sejle det til Grenå ved hjælp af en lille påhængsmotor. Ud for Hesselø stoppede motoren, hvorefter båden drev ind mod land. Manden forsøgte at redde den ved at stille sig op på en stenhøfde og holde fast i båden, men måtte opgive.

Han blev observeret af tre unge mænd, som svømmede ud og reddede ham i land. Bagefter kontaktede de Nordsjællands Politi, som dog senere over for pressen afviste at kende noget til strandingen, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Lige siden strandingen har grundejere henvendt sig til Gribskov Kommune for at få fjernet vraget, men det lykkedes hverken det lokale kystsikringslag eller de berørte grundejere at få kommunen til at reagere.

Kommunen ville heller ikke gøre noget, da stormen Egon i januar kastede båden ind på en kommunal strandgrund. På ét-års dagen for strandingen lod kystsikringslaget derfor en entreprenør flytte vraget hen på en anden kommunal grund, hvor det er lettere at transportere bort.

Regningen er nu sendt videre til Gribskov Kommune, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Bedstemor Ann1

playBedstemor Ann har haft 19 plejebørn: "Nærkontakt med dyr er vigtigt"

metaldetektor

Henrik tabte sin guldring: Fundet med hjælp fra lokal facebookgruppe

Hund, kat og hest

Hader dit dyr nytårskrudt? Her er, hvad du kan gøre

unge hjemløse

Slut med unge sofa-sovere: København opfører 36 ’skæve boliger’

Gribskov

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere