Afslag på prøveløsladelse

Hver fjerde indsatte i fængsler får afslag på prøveløsladelse. Selv om eksperter er enige om, at prøveløsladelse er den bedste vej ud i friheden, får hver fjerde fange i de danske fængsler i dag afslag, skriver Politiken.

Det er tre gange så
mange afslag som for 20 år siden. Sidste år fik 26 procent af
alle fanger, der bad om prøveløsladelse, nej. I 1987 var det kun
9 procent af fangerne. Flere jurister mener, at det høje antal
afslag er på kant med loven.»Da man lavede reglerne om
prøveløsladelse, forudsatte man, at prøveløsladelse var den
normale form for løsladelse. Kun et lille mindretal skulle
nægtes prøveløsladelse, og sådan var det i mange år. Når vi i
dag er nået frem til så drastisk en stigning i afslag, er vi
derude, hvor det er i strid med loven og dens forudsætninger«,
siger en af landets førende eksperter på området, Hans Jørgen
Engbo, der er ekstern lektor i strafferet ved Københavns
Universitet og fængselsinspektør ved Anstalten ved
Herstedvester.»Hvis retten vil have, at en kriminel skal afsone
i to år, giver man ham tre år, fordi det er forventet, at han
bliver prøveløsladt efter to tredjedele af straffen. Hvis man så
nægter prøveløsladelse, forlænger man i virkeligheden straffen
med 50 procent ad administrativ vej«, siger han til
Politiken.Hans Jørgen Engbo får opbakning fra professor i
strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard. »Sådan
har det aldrig været meningen, at loven skulle praktiseres.
Loven siger jo, at der skal ske regelmæssig prøveløsladelse
efter to tredjedele af tiden«, siger han.Hanne Ziebe,
sekretariatschef i de indsattes organisation, Krim, kalder de
mange afslag »en tikkende bombe«.»Vil vi undgå, at de falder
tilbage i kriminalitet, skulle vi prøve atf hjælpe dem i stedet
for at løslade dem til gaden med en plastikpose under armen og
et løsladelsesbeløb på 265 kroner på lommen«, siger hun til
Politiken. Efter politisk pres har Justitsministeriet flere
gange strammet i vejledningen om prøveløsladelse. Men
vicedirektør i Kriminalforsorgen Annette Esdorf mener dog ikke,
at Kriminalforsorgen forvalter en ulovlig praksis. »Loven siger,
at man skal vurdere, om det er utilrådeligt at prøveløslade en
indsat. Og i takt med at klientellet i de danske fængsler er
blevet mere belastet, mener jeg ikke, at det strider imod
loven«, siger hun til Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik