Aflever kørekortet eller ingen benzin

Fremover skal kunder aflevere kørekortet, hvis de vil tanke benzin fra Shells standere på Ringstedvej i Roskilde. På bare 14 dage har tankstationen fået stjålet benzin for mere end 10.000 kroner, og det har fået indehaveren til at sætte foden i jorden, skriver DAGBLADET Roskilde.

- Vi er nødt til at gøre noget. Vi forsøgte i starten kun at have ordningen i aftentimerne, men så kom tyvene bare om dagen. Siden vi har indført den nye ordning, har der ikke været nogen tyverier. Selvfølgelig er vi kede af at skulle genere kunderne, men de fleste tager det pænt, fortæller Casper Lorentzen, der ejer Shell/7eleven tanken på Ringstedvej.
I weekenden blev tre mænd i alderen 19 til 22 år taget for at stjæle benzin fra Shell på Københavnsvej, og på Shell på Søndre Ringvej er de også plaget af benzintyve. Her steg antallet med 31 procent fra 2010 til 2011.
- På alle mine syv tankstationer registrerede jeg en samlet stigning på otte procent i benzintyverier, og særligt tankstationen på Søndre Ringvej har været hårdt ramt. Det betyder kort og godt, at der bliver stjålet penge fra vores bundlinje. Desuden er det en stor krænkelse af den medarbejder, der står på tanken. Det er enormt ubehageligt at se folk stjæle benzinen og bare hilse på medarbejderen med den midterste finger strittende og de andre lagt ned, siger Casper J. Hammerich til DAGBLADET Roskilde.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik