Svineri på skoler et problem i hele hovedstadsområdet

Det er væltet ind med henvendelser, efter TV 2 Lorry mandag fortalte om en SFO, der havde problemer med affald fra fester.

Glasskår, madaffald, tomme dåser og cigaret- og jointskodder er blot nogle af de ting, mange pædagoger må fjerne hver morgen, før børnene møder ind.

En del skoler og SFO’er oplever nemlig, at deres udendørsområder bliver brugt til fest, når det er nat, skriver flere borgere til TV2 Lorry på Facebook.

Læs også: Ansatte i fritidsordning: Området smadres af unge hashrygere

Det er et problem, fordi mange af de festende glemmer eller med vilje lader være med at rydde op efter sig selv.

- Vi har en masse små børn, som ikke rigtig tænker over konsekvenserne ved at tage et glasskår op i hånden. Når de så ser, det ligger der, så synes de, det er sjovt at samle det op, og så skærer de sig, siger Henrik Slotshøj-Pedersen, der er pædagogmedhjælper i Uglehuset i Solrød, til TV2 Lorry.

Uglehuset er en del af Uglegårdsskolen, og her er hærværket og svineriet så massivt, at skolens pedeller og tekniske servicemedarbejdere hver morgen klokken syv er nødt til at gå en runde og rydde op.

Brian Hansen er teknisk servicemedarbejder på Uglegårdsskolen. Han vurderer, at festerne og hærværket hvert år koster skolen ti borde og bænke og en masse arbejdstimer til oprydning.

Han så gerne en anden adfærd hos de festende.

- Jeg ville ønske, at de bare ville bruge alle de skraldespande, vi har sat op rundt omkring, siger han og understreger, at de festende såmænd er velkomne, hvis bare de rydder op efter sig selv og behandler tingene ordentligt.

Større bøder for at smide affald

Hvis man smider affald i det offentlige rum er bøden typisk på 1000 kroner. Men en undersøgelse foretaget af analysebureauet Wilke for Avisen.dk viser, at 72,2 procent af de 1021 adspurgte mener, bødestraffen bør være højere.

26,1 procent af de adspurgte mener, at det er et mindre problem, men at der godt kunne strammes op, mens kun 1,8 procent ikke ser noget problem med svineriet, skriver Avisen.dk. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik