Det kolliderer med finanslovens prisloft, som betyder, at en fuld forplejning fra juli 2009 ikke må koste mere end 3000 kroner. Alligevel bliver der i første omgang tale om en prisstigning i Allerød, skriver Frederiksborg Amts Avis. - Man kan sige, at indtil den 30. juni næste år vil prisen være den, vi har vedtaget. Men derefter bliver vi selvfølgelig nødt til at rette ind, så prisen hedder 3000 kroner, siger Flemming Villadsen (S), som er formand for sundheds- og velfærdsudvalget.Han forudser, at konsekvensen af prisloftet bliver besparelser andre steder i driftsbudgettet. - Der er grænser for, hvor meget vores driftsbudget må stige, uden at vi bliver straffet for det. Så sådan som jeg ser det, er der en meget stor sandsynlighed for, at vi må skære ned på andre områder for at finansiere den nye madpris, siger han