Foto: Privat foto

1 af 2

Stadig forsvundet: Hvem har set Niels?

Gigantisk eftersøgning af 71-årig plejehjemsbeboer har stadig ikke givet resultat

Han er som sunket i jorden.

Natten til torsdag forsvandt en den 71-årige plejehjemsbeboer Niels Jørgen Steensig fra Bøgebakken Plejecenter Allerslev i Lejre Kommune.

Midt og Vestsjællands Politi har siden koordineret en omfattende eftersøgning i et stort område.

-Vi har været i kontakt med Movia og DSB. Vi har haft 15-20 mand på eftersøgning, vi har haft hundepatruljer ude og en helikopter oppe. Odsherred Brandvæsen har været ude med en drone med termisk udstyr, som har ledt efter ham. Hjemmeværnet har også ledt, og foreløbig har det altså desværre ikke givet resultat, siger vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Nu opfordrer politiet alle på egnen til at lede efter den 71-årige ved at tjekke deres nærområde - udhuse, skure og så videre.

Senere tager Midt- og vestsjællands Politi stilling til, hvordan eftersøgningen fortsættes i dag, og om det område, man hidtil har ledt i,  skal udvides.