Ældre kvinde dræbt af tog

En 83-årig kvinde blev dræbt, da hun blev ramt af et tog ved Snekkersten Station i Nordsjælland.

En 83-årig kvinde blev tidligt onsdag aften dræbt, da hun ville krydse togskinnerne ved Snekkersten Station og blev ramt af et gennemkørende tog.

Hun hørte tilsyneladende toget, for hun tøvede et øjeblik ligesom for at orientere sig. Men hun kunne ikke nå væk, før hun blev ramt af toget, siger vagtchefen hos Nordsjællands Politi.
Kvinden var fra lokalområdet, og de pårørende er underrettet.

/ritzau/