Ældre dame på el-scooter gik amok – Slog mand i hovedet med ølflaske

Et skænderi mellem to ældre kvinder fra Frederiksværk udviklede sig ganske dramatisk.

Modelfoto af en ældre kvinde på en el-scooter. Foto: Maximilian Boschi/Panthermedia/Ritzau Scanpix

Ikke alle gamle damer er lige fredelige.

Det måtte en 65-årig mand fra Frederiksværk sande, da han onsdag eftermiddag blandede sig i et skænderi mellem to ældre kvinder på en svalegang ved nogle boliger på Aase Hansens Vej.

Læs også Storbrand i Frederiksværk undersøges nærmere

De to ældre kvinder var kommet op at toppes, fordi den ene, en 76-årig på kvinde på en el-scooter, ikke kunne passere den anden, en 78-årig kvinde, der sad i en stol.  

Det fik den 76-årige til at køre ind i den 78-årige, og så brød fanden efterfølgende løs.

Slået i hovedet med fyldt ølflaske

Optrinnet blev nemlig set af den 65-årige mand, som påtalte den 76-åriges opførsel over for hende.

Det blev den 76-årige så vred over, at hun slog ham i hovedet med en fyldt ølflaske.

Læs også Hærværk og spark i skridtet: Hundeskænderi stak helt af

Da Nordsjællands Politi efterfølgende dukkede frem på stedet, sigtede de den 76-årig kvinde for vold.

Den 65-årige mand blev til gengæld sigtet for tyveri, da han havde taget en øl fra kvindens kurv og kastede den ned på jorden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik