Ægtepar i Halsnæs vinder 17 millioner i Lotto

- Lige pludselig åbner verden sig for en, lyder reaktionen fra Halsnæs-par, der har vundet 17 Lotto-millioner.

Et ægtepar fra Halsnæs Kommune fik sig en gevaldig overraskelse, da Danske Spil ringede. En overraskelse, de ikke troede på. Men den er god nok. De har vundet 17 millioner kroner i Lotto

- Jeg anede ikke noget om det, da Danske Spil ringede. Man bliver så tit ringet op af alle mulige mennesker, der vil sælge det ene og det andet. Det troede jeg også, han ville.

Sådan lød ordene, da Danske Spil et par dage senere igen fangede vinderen for at få en kommentar til den store gevinst.

quote  Jeg tænkte, jeg var blevet hacket.

Abonym Lotto-millionær

Han fortæller, de ønsker at være anonyme, men vil godt fortælle, at de er et ægtepar fra Halsnæs Kommune. I lørdags vandt de 17.110.073 kroner på deres Plus abonnement.

- Jeg spiller fast med og tjekker aldrig selv. Jeg får jo mails, når jeg har vundet. ”Tillykke, du har vundet 40 kroner”, plejer der at stå, griner manden.

Denne gang havde han dog ikke set nogen mail. Og mandag ringede telefonen. Det var Danske Spil.

quote Min kone og jeg kiggede på hinanden. Det er løgn. Det kan ikke passe.

Anonym Lotto-vinder

- Jeg tænkte, jeg var blevet hacket. Han havde mine oplysninger og bad mig selv gå ind og tjekke min spilkonto for at overbevise mig om, at det var rigtigt, forklarer manden.

Efter lidt tid fik han tjekket sit spil. Den var god nok. 17 millioner kroner rigere.

- Jeg troede stadig ikke på det. Det sker for andre, ikke for os, tænkte jeg, siger han og fortsætter:

- Min kone og jeg kiggede på hinanden. Det er løgn. Det kan ikke passe. Vi har aldrig vundet noget. Og lige pludselig åbner verden sig for én.

Med 17 millioner kroner giver det en masse muligheder. Men hvad skal de bruges til?

- Det er så nyt, at vi slet ikke ved, hvad vi skal bruge pengene til endnu. Det finder vi ud af. Men vi glæder os over, at vi kan glæde familien, siger han.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik