Det viser tal, som Rigspolitiet offentliggør tirsdag i
Politiets Årstabel 2007. Tallene får foreningen af beskikkede
advokater til at kritisere systemet:
»Der er ikke er tale om en ordentlig domstolsbehandling af
disse alvorlige indgreb i folks rettigheder. De foregår for
lukkede døre, og politiet får det, som de vil have det«, siger
Henrik Stagetorn, der er formand for foreningen af beskikkede
advokater, til Politiken.
Dommerne vil gerne drøfte, om systemet er godt nok. Men
dommerforeningens formand, Jørgen Lougart, mener ikke, der er så
meget at komme efter:
»Politiet er professionelle folk, der kun går i retten med en
sag med kød på«, siger Jørgen Lougart til Politiken.
Politiets Årstabel viser, at politiet i andet halvår 2007 i
1.071 tilfælde bad retten om lov til at aflytte telefoner og
computere hos mistænkte. Dommerne sagde ja i 1.060 tilfælde,
skriver Politiken.
Statistikken for antallet af ransagninger viser, at politiet i
2004 bad domstolene godkende ransagning hos mistænkte i 835
tilfælde, mens tallet er vokset til 1.062 i 2007, skriver
Politiken. Kun i 23 tilfælde sagde dommerne nej.
Per Larsen fra Københavns Politi forudser endnu flere
ransagninger og aflytninger:
»De tal, vi nu ser i statistikken, afspejler, at vi er i gang
med et bandeopgør. Vi får jo ingen hjælp fra hverken
gerningsmænd eller ofre, når det rager løs. Så aflytning og
ransagning er et af de gode våben, vi har, når vi skal tæt på
banderne og grave rundt om problemet«, siger Per Larsen til
Politiken.
