Advokat: Betjente fulgte reglerne under biljagt

To ældre kvinder blev dræbt under biljagt i Valbyparken. Men advokaten for de to betjente, der kørte politibilen siger nu, at reglerne blev overholdt

-Der er efter min mening intet overhovedet at bebrejde betjentene, og det tror jeg også vil være DUPs (Den Uafhængige Politiklagemyndighed, red) vurdering.

Ordene kommer fra advokat Torben Koch. Han repræsenterer de to politibetjente, der forleden gennemførte en jagt på to drenge - en 13-årig og en 15-årig, der i en stjålet bil kørte ind i Valbyparken ved København. Under biljagten blev to ældre kvinder dræbt.

Det er dagbladet Politiken, der har talt med advokaten. Han fortæller, at han nu har haft adgang til den videooptagelse, der er lavet fra politibilens forrude under jagten på de to drenge i den stjålne bil.

-Det vil sige, at der bliver filmet direkte fra bilen, så man kan se, at flugtbilen befinder sig 40-50 meter foran dem. Der er masser af plads, farten er 45-50 kilometer i timen, og pludselig kører de to gerningsmænd ind i de to kvinder, som kommer frem ved et træ og bliver ramt, lige inden føreren kører ind i træet, siger Torben Koch til Politiken.

 

 

Dagen efter den tragiske ulykke talte TV 2 Lorry med Vibeke Hviid, der er datter til en af de to dræbte kvinder. Hun kunne ikke lade være med at spørge sig selv om nødvendigheden af den biljagt, der kostede hendes mor livet.

 

quote Vibeke Hviid

Man begynder selvføgelig at stille sig en masse spørgsmål

-Hvordan kunne det lade sig gøre - var det nu nødvendigt for en stjålen bil. Jeg er sikker på, at politiet har deres gode grunde, men spørgsmålet er der, sagde hun til TV 2 Lorry.

 

I Politiken afviser advokat Torben Koch, at betjentenes kørsel har fremprovokeret ulykken.

-Bilinspektøren har målt farten til 45-50 kilometer i timen, og afstanden var god, siger han.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed efterforsker stadig sagen.

 

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik