Advarer om trafikkaos før kæmpe brofest - sådan går du fri

Lørdag 28. september skal Kronprinsesse Marys Bro indvies, og det kan give en del trafikale udfordringer hele dagen.

Fest Over Fjorden hedder programmet for dagen, hvor den nye Kronprinsesse Marys Bro åbnes og bliver indviet af -  ja, Kronprinsesse Mary. 

Lørdag, 28. september kan besøgende fejre den nye bro ved Frederikssund og blandt andet få sig en rask gåtur over Roskilde Fjord.

Mellem 10.000 og 30.000 gæster forventes at deltage i festlighederne, som varer fra klokken 09.00 til klokken 17.00, og det kan give trafikale ændringer og forlænget rejsetid, advarer Vejdirektoratet.

Ingen S-tog til Frederikssund Station

Selvom der normalt kører S-tog til og fra Frederikssund Station, kan man ikke komme til brofesten med toget, da der ikke kører S-tog den weekend, hvor Kronprinsesse Marys Bro skal indvies. Det skyldes sporarbejde i forbindelse byggeriet af Vinge Station.

Både gæster, som skal til broindvielsen og øvrige trafikanter, skal derfor holde tungen lige i munden i Frederikssund og omegn.

Vejdirektoratet anbefaler at besøgende til folkefesten planlægger og sætter sig ind i parkeringsmuligheder i god tid, og øvrige trafikanter bør overveje alternative ruter eller transportformer.

Følg de gule skilte

www.festoverfjorden.dk anbefaler arrangørerne de besøgende at slå sig sammen med venner og familie i færre biler for at begrænse antallet af biler ved festpladsen. Vejdirektoratet beder også gæster om at lade GPS’en holde fri for en stund, og følge de opsatte gule skilte i området, for ikke at skabe unødigt kaos.

Da brofestlighederne afholdes hele dagen, vil det være en god ide at holde sig orienteret via trafikinfo.dk

Fest over Fjorden Fakta

  • Fest over Fjorden er navnet på programmet, når Kronprinsesse Marys bro 28. september bliver indviet
  • 60 lokale klubber og foreninger har budt ind med indslag fra kl.9-17
  • Kronprinsesse Mary indvier broen kl. 11:15
  • Man kan både gå en tur over den nye bro, løbe eller cykle
  • Den nye bro er 1,4 km lang

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik