Adskillige stationer overmalet med grafitti

Næsten alle stationer og trinbrætter mellem Grønnehave og Hornbæk blev ramt af hæmningsløst graffitihærværk i juledagene. Samtlige tilfælde er anmeldt til politiet. Nu overvejer Movia videoovervågning på strækningen, skriver Helsingør Dagblad.

Et omfattende graffitihærværk har igen ramt
Lokalbanens togstrækning mellem Hornbæk og Helsingør. Så godt
som samtlige stationer og trinbrætter fra og med Grønnehave
Station til Hornbæk er blevet oversprøjtet af spraymaling, men
endnu har politiet ingen spor af gerningsmændene, skriver
Helsingør Dagblad.

De ramte stationer og trinbrætter omfatter
blandt andre Marienlyst, Grønnehave, Saunte, Højstrup,
Karinebæk, Hellebæk og Skibstrup. Det nedslående syn af de
vandaliserede stationer har været gældende lige siden de første
tilfælde blev registreret i midten af december. Men efter at
have fjernet graffitien kunne håndværkerne i flere tilfælde blot
konstatere, at hærværksmændene havde været på færde igen natten
efter.

- Det gjorde sig blandt andet gældende på Skibstrup
Station, hvor der har været gentagne tilfælde af graffiti siden
midten af december, oplyser banekoordinator Kjeld Hougaard fra
Lokalbanen A/S til Helsingør Dagblad. Overvejer
video-overvågning Lokalbanens samarbejdspartnere Movia, som via
et ekstrent firma kontrollerer banens stationer og trinbrætter,
har haft travlt med at få graffiti-svineriet fjernet, men på
grund af jule- og nytårshøjtiden blev sagerne først forleden
anmeldt til politiet i Helsingør.

- Fremover bliver alle
tilfælde af graffitihærværk mod Lokalbanens stationer meldt til
politiet. Vi er hårdt ramt af hærværk på stationerne og ofrer
mange hundredetusinde om året på at udbedre skaderne, fortæller
Kjeld Hougaard som oplyser at Lokalbanen A/S foruden andre
tiltag mod vandalerne (læs andetsteds på disse sider) også
overvejer at etablere video-overvågning på de mest udsatte
stationer.

Hårde straffe er glemt Mængden af graffitihærværk er
i de seneste måneder blusset op igen. Nogle hårde domme, som
faldt for fem-seks år siden, da flere hærværksmænd fik
længerevarende fængselsstraffe for graffitihærværk, lagde i de
følgende år en gevaldig dæmper på lysten til at folde sig ud med
spraydåser og malerpensler på husgavle, facader og ikke mindst
togvogne. Men det lader til at være glemt nu.