ADHD-medicin ender hos pushere.

Pushere og misbrugere kan snyde sig til det amfetaminlignende stof Ritalin, som gives til ADHD-patienter.

Kilder i misbrugsmiljøet har fortalt Morgenavisen Jyllands-Posten om, hvordan de snyder sig til recepter hos lægen og sælger medicinen videre eller selv misbruger den. Psykiatere og læger erkender problemet.

I Praktiserende Lægers Organisation opfordres
medlemmerne til at være ekstremt varsomme med at udskrive
Ritalin. »At patienter går op og faker sig til medicin er ikke
nyt. Det nye er, at det er et nyt stof.

De, der siger, at de
ikke er blevet snydt, lyver. Det er rigtig godt, at der bliver
gjort opmærksom på dette nye eksempel,« siger formand Michael
Dupont.

Dansk Psykiatrisk Selskab tager problematikken
alvorligt.»Vi er selvfølgelig interesserede i, at psykiatere er
uddannet bedst muligt til at stille diagnosen ADHD. Hvis vi
hører, at nogen fejldiagnosticerer, har vi en opgave i at tage
hånd om det,« siger næstformand Marianne Kastrup.

At stille
ADHD-diagnosen kræver en høj grad af ekspertise, fastslår en af
landets førende misbrugseksperter.

»Jeg tror, at alt for mange
kaster sig ud i at stille ADHD-diagnoser uden at have
ekspertisen til at gøre det.

Når man ikke har den nødvendige
erfaring i at stille diagnosen, bliver man let snydt,« siger
Henrik Rindom, afdelingslæge ved Psykiatrisk Center Hvidovre til
Morgenavisen Jyllands-Posten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik