Foto: TV2/Lorry

Adgangskrav til gymnasierne øger uligheden i hovedstadsområdet

Op mod 40 procent af næste skoleårs 1.g-elever i en række vestegnskommuner ville ikke være kommet ind, hvis der havde været et karakterkrav på 7. Det viser tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.

I foråret har politikerne netop diskuteret om adgangskravet til gymnasierne skal være 2, 4 eller 7 i gennemsnit fra folkeskolen.

Efter sommerferien skal den endelige beslutning træffes, og på den københavnske vestegn frygter man konsekvenserne.

Det siger borgmester i Brøndby, Ib Terp, som forudser øget ulighed i forhold til resten af hovedstadsregionen, fordi uddannelsesniveauet på Vestegnen risikerer at falde betragteligt.

- Det er jo i forvejen en egn, som uddannelsesmæssigt ligger lavere end resten af hovedstadsregionen. Det vil være med til at skabe social ulighed mellem Vestegnen og den øvrige del af regionen, siger han til DR P4 København.

Rektor deler borgmesters bekymring

Tallene fra Ungdommens Uddannelsesvejledning dækker Brøndby, Ishøj, Hvidovre og Vallensbæk, men tilsvarende tendens gælder i de øvrige vestegnskommuner.

Derfor deler Rektor på Kongsholm Gymnasium i Albertslund, Bo Berg Overgaard Brøndbyborgmesterens bekymringer.

Han mener, at særligt på vestegnen bør man højne uddannelsesniveauet, fordi området i forvejen sakker efter resten af hovedstadsområdet. Med karakterkrav går en positiv udvikling fløjten, og alt for mange går glip af den alment dannende gymnasiale uddannelse.

- Så vil jeg være dybt, dybt bekymret for udviklingen her i området, hvis et stigende antal unge ikke får adgang til den viden og de redskaber, der skal til, for at kunne navigere i det samfund, som vi alle sammen er en del af, siger han til DR P4 København.

Mens det står skidt til på vestegnen, hvor ca. 23 procent af 8.- klasseeleverne har lavere gennemsnit end fire, ser det anderledes ud nord for København. I Gentofte og Lyngby-Taarbæk er andelen af 8.-klasseselever med lavere gennemsnit end fire på 8 procent.

Konsekvens bliver en opdeling i A- og B-hold

Ifølge både vestegnsborgmesteren - og rektor øger karakterkravet uligheden - et synspunkt, som forskningschef på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen deler.

For med adgangskrav til gymnasiet vil de dårligst stillede unge søge mod erhvervsskolerne, mens gymnasieuddannelserne i stigende grad bliver for eliten.

Konsekvensen bliver en opdeling i A og B - hold, og erhvervsskolerne vil fortsat "være en skraldespandsuddannelse for de dårligste elever, selvom det var det, man forsøgte at undgå med erhvervsskolereformen som kom i februar," siger Andreas Rasch-Christensen til DR P4 København