Foto: TV 2Lorry

Årtiets byggeskandale: Vapnagaard også ramt

Den store MgO-skandale ruller videre. 69 almene. Nu viser det sig, at også boligområdet Vanpnagård i Helsingør har problemer med de fugtsugende og defekte vindspærre.

69 almene boligbyggerier står nu over for en større udfordring med at få udskiftet defekte vindspærre, de såkaldte MgO-plader.

Pladerne suger fugt og vil koste omkring 800 millioner kroner at udskifte, lyder det i en ny rapport fra Byggeskadefonden.

Ni nordsjællandske byggeprojekter er udpeget, og af dem skiller den omfattende renovering af Vapnagaard i Helsingør sig særligt ud, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Vi har kalkuleret med, at det vil koste omkring 100 millioner kroner at udbedre i Vapnagaard. Det er et af de største overhovedet, siger Tommy Bunch-Nielsen.

Han er direktør i det Vedbæk-baserede Bunch Bygningsfysik, som har lavet rapporten for Byggeskadefonden.

Siden 2012 har Boliggården, der står bag Vapnagaard, renoveret 57 bygninger for i alt 850 millioner kroner . Udsigten til den store regning til at skifte de fejlbehæftede plader kommer dog ikke helt bag på selskabet.

- Vi havde også selv regnet med et højt to-cifret million-beløb, men vi har ingen forventning om, at vi selv skal betale det, siger Jacob Jürs, informationsmedarbejder i Boliggården til Frederiksborg Amts Avis.

Byggeriet er afleveret inden 6. marts i år, hvor Byggeskadefonden offentliggjorde en advarsel mod at bruge pladerne. Foreningen burde derfor være omfattet af fonden, men så heldig er langt alle. Cirka halvdelen af byggerierne er afleveret efter og står derfor nu med en regning i omegnen af 400 millioner kroner, der kan ende i retsligt efterspil med bygherre og leverandør.