Årets mest læste: Jun efterlyste kvinder, der reddede hendes mands liv

En af årets mest læste artikler handlede om tre helte, der reddede en mands liv i S-toget. Nu to måneder efter har redningskvinderne mødt den mand, hvis liv de havde i deres hænder.

Da Kenneth Christiansen stod på S-toget på Hillerød Station den 16. oktober var det  - som så mange gange før - en helt almindelig morgen på vej mod arbejde.

ÅRETS MEST LÆSTE:

Men denne tirsdag morgen udviklede togturen i Linje E sig til et drama om liv og død, da Kenneth Christiansen klokken 8.28 - kort før Birkerød Station - faldt om med et hjertestop.

Sekunder forinden anede han ikke, at tre fremmede kvinder omkring ham skulle redde hans liv ved at yde livsvigtig førstehjælp.

Historien om Kenneth Christiansen og hans kone Jun er én af de historier, der blev læst mest i 2018 på tv2lorry.dk. Vi har derfor valgt at genudgive den og følge op på, hvad der skete efterfølgende.

Tre kvinder træder til

Da det tragiske øjeblik indtraf, sank Kenneth Christiansen sammen i sit sæde, men heldigvis var årvågne medpassagerer lynhurtige til at reagere.

quote Da jeg kigger ind i den anden vogn, står folk helt i panik og en råber: Hvem kan førstehjælp? 'MIG' råber jeg og løber ind.

Sashia Unold

En af dem var Sashia Unold, som efterfølgende har beskrevet episoden således i et opslag på Facebook:

"Da jeg kigger ind i den anden vogn, står folk helt i panik og en råber: Hvem kan førstehjælp?! 'MIG' råber jeg og løber ind," skrev hun.

Og i morgentoget trådte to andre kvinder til med det samme og gav hjertemassage på skift. Én af dem ringede til ambulancen.

Da toget ankom til Birkerød Station gik der lidt tid før ambulanceredderne tog over.

Imens lød der klapsalver fra togets øvrige passagerer rettet mod de tre kvinder, der gjorde alt for at hjælpe Kenneth Christiansen.

Kenneth Christiansen kom til bevidsthed i ambulancen og overlevede hjertestoppet.

Julefrokost med heltene

Ugen efter valgte Kenneth Christiansens kone at dele et opslag på Facebook, hvor hun efterlyste de tre kvinder, der havde reddet hendes mands liv.

quote Vi føler virkelig, at hun har fortjent at blive hyldet for sin indsats. Vi skal også mødes til julefrokost med redningskvinderne, hvilket vi glæder os meget til.

Jun Christiansen

- Kenneth var alene og kunne ikke selv huske, hvad der skete. Vi var interesserede i at høre, om nogle kunne fortælle os det, og så tænkte vi også, at dem der havde hjulpet, ville høre hvordan det var gået og så ville vi takke dem, siger Jun Christiansen til TV 2 Lorry.

Nu godt to måneder efter den voldsomme oplevelse har Jun og Kenneth Christiansen mødtes med alle tre kvinder: 

- Det var et meget bevægende og livsbekræftende møde. Vi har fået snakket med dem og takket dem for deres kæmpestore og uvurderlige indsats. Vi er dem evigt taknemmelige for det de gjorde og fordi de handlede og dermed reddede Kenneths liv. Vi kan ikke takke dem nok for det de gjorde, lyder det fra Jun Christiansen to måneder efter den voldsomme oplevelse.

Ægteparret har tilmed indstillet en af redningskvinderne, Sashia Unold, til Årets Førstehjælper- og Årets Hjerteredderpris 2019. 

- Vi føler virkelig, at hun har fortjent at blive hyldet for sin indsats. Vi skal også mødes til julefrokost med redningskvinderne, hvilket vi glæder os meget til, fortæller hun.

Alle skal lære førstehjælp

Kenneth Christiansen har efterfølgende fået indopereret en ICD-enhed, der skal sørge for, at han ikke får hjertestop igen.

- Den fungerer, som den skal og giver os selvfølgelig en tryghed i hverdagen. Nu ved vi, at han i hvert fald ikke kan få hjertestop igen, siger hun.

Kenneth var sygemeldt efterfølgende, men er nu tilbage på arbejde på deltid, men han døjer stadig med noget træthed.

Jun Christiansen er glad for, at deres historie er nået ud til så mange:

- Det er da fantastisk, hvis vi kan sprede budskabet om, at det nytter noget, og at man skal handle i sådanne situationer. Og vigtigst af alt: Man skal lære førstehjælp!, lyder det.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Vedat

playSætter telefoner i stand og forærer dem væk: "Ingen skal mangle det, jeg manglede"

Nicolai 2 pix

galleryNicolai med Tourettes fik tæv på gaden: "Jeg vil ALDRIG gemme mig væk"

Den Sønderjyske By

Omdiskuteret og langvarig boligsag kommer nu for retten

luftfoto af københavn

Trods udflytning: Hovedstaden har flere statslige arbejdspladser

Rudersdal

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere