Årets højdespringer: Studie gik fra krav på 5,5 til 11,8

Nogle uddannelser kræver i år et langt højere snit for at blive optaget end for bare et år siden. Otte ud af dette års ti højdespringere ligger i TV 2 Lorrys område.

Nogle uddannelser kræver år efter år meget høje karaktergennemsnit for at blive optaget, mens andre fra år til år bliver enten nemmere eller sværere at komme ind på.

Årets højdespringer finder man på Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy.

Her kunne man sidste år blive optaget på datalogi-uddannelsen 'AP Graduate in Computer Science' med et beskedent karaktersnit på 5,5, men i år kræver uddannelsen landets fjerde højeste snit: 11,8.

Det næst største spring i forhold til sidste år er multimediedesigner-uddannelsen på samme skole. Den er gået fra karaktersnit på 7,7 til 11,6.

Men det er der en helt fornuftig forklaring på, fortæller uddannelsesdirektør Gregers Christensen fra Copenhagen Business Academy til TV 2.

- De to uddannelser er blevet dimensioneret, så vi må optage færre elever. Det startede allerede sidste år, og dem som dengang kom på standby-listen har så været sikret en plads i år, så vi har kunnet optage meget få nye, siger han.

Derfor har det altså krævet et meget højt snit for at sikre sig en af de få pladser, der var tilbage i år.

I alt er 35 blevet optaget på skolens datalogi-uddannelse og 36 på multimediedesigner-studiet.

Top 10: Her er karaktersnittet steget mest

1: AP Graduate in Computer Science, Erhvervsakademiet CBA  11,8 (+6,3)

2: AP Graduate in Multimedia Design and Communication, Erhvervsakademiet CBA  11,6 (+3,9)

3: AP Graduate in Service, Hospitality and Tourism Management, Erhvervsakademi Sjælland  11,3 (+3,6)

4: Diplomingeniør, elektrisk energiteknologi, Danmarks Tekniske Universitet  6,3 (+3,3)

5: Diplomingeniør, maskinteknik, Danmarks Tekniske Universitet  6,5 (+3,3)

6: Logistikøkonom , Erhvervsakademiet CBA  5,3 (+2,7)

7: Multimediedesigner, Erhvervsakademi SydVest  11AP Graduate in Computer Science, Erhvervsakademiet CBA  11,8 (+6,3)

8: Diplomingeniør, arktisk teknologi, Danmarks Tekniske Universitet  6,3 (+2,3)

9: Fysiske fag (astronomi, biofysik, fysik, geofysik, meteorologi), Københavns Universitet  6 (+2,3)

10: Medicin med industriel specialisering, Aalborg Universitet  6,9 (+2,3)

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik