Årets første storkeunger: Se videoen af fuglene her

Det ene af landets to storkepar har fået unger i deres rede på en skorsten i Gundsølille ved Roskilde.

Et storkepar, der har bygget rede på toppen af en gartneriskorsten i Gundsølille ved Roskilde, er begyndt at fodre unger.

Det har gartneriejer Jens Andersen observeret søndag. Og det betyder, at de fem æg, som storkeparret har ruget på i deres rede, er ved at blive vekslet til storkeunger. 

Dermed er årets første storkeunger i Danmark kommet til verden, skriver foreningen Storkene.dk på sin hjemmeside. 

Billeder fra april måned.

Der er blot to storkepar i Danmark, og det forventes, at der også snart vil udklækkes unger i landets anden storkerede i Smedager i Sønderjylland.

I Gundsølille betyder de nyudklækkede unger, at en travl periode skydes i gang for storkeparret. Når ungerne er blot et par dage gamle, tigger de om mad i alle døgnets lyse timer.

Det er dog langt fra sandsynligt, at alle fem storkeæg vil blive til flyvefærdige storke, vurderer Jess Frederiksen, formand for Storkene.dk

Og storkeungerne får de bedste vilkår med de rette vejrforhold.

- Godt vejr for et storkepar, der skal opfostre glubske storkeunger, er, når vejret hverken er alt for tørt eller alt for vådt. Byger, der kommer og går, er optimalt vejr for at skabe et godt fødegrundlag. Og skybrud og længere regnskyl er det rene gift for storkeunger, siger Jess Frederiksen.

I 2017 omkom storkeunger i hobetal i storkereder i hele Vesteuropa på grund af en kold og regnfuld sommer. 

I landets anden rede i Smedager ruger storkeparret for øjeblikket på seks æg. Det forventes, at parrets første unge vil komme til verden om et par uger.

Selv om der blot er to storkepar i Danmark, er der flere storke på dansk grund.

Der er blandt andet enlige storke i Ribe, på Sydfyn, på Midtsjælland og flere steder i Jylland.

Storkepar skal dog som udgangspunkt danne par før midt i maj, hvis de skal have succes med yngel. 

En sand forårsbebuder: Storkeparret i Gundsølille har fået æg.
En sand forårsbebuder: Storkeparret i Gundsølille har fået æg.
Foto: Storkene.dk

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik