Åh nej: IC4-aflysninger fortsætter mindst to uger endnu

DSB bøvler fortsat med at gennemgå IC4-togene for tekniske fejl. Det betyder flere aflysninger og ændringer.

De hårdt prøvede togpassagerer, der har været ramt af IC4-togenes fravær de seneste par dage, må væbne sig med tålmodighed.

DSB oplyser, at man bliver nødt til at fortsætte med at aflyse og ændre afgange helt frem til 26. marts.

Det skyldes, at samtlige IC4-tog skal gennemgås for en mulig teknisk fejl, som har ramt enkelte togsæt den seneste tid.

Mere præcist betyder det, at myldretidstogene mellem Kalundborg og København og Nykøbing Falster og København er aflyst.

Endelig er der også enkelte lyntogsafgange mellem landsdelene, der udgår. 

Det var en hydraulikpumpe, der rev sig løs på et IC4-tog tirsdag, der fik DSB til at tage alle togsættene ud af drift.

Samme fejl opstod i et lignende togsæt to uger forinden.

DSB besluttede for nylig at tage de fejlbehæftede IC4-tog helt ud af produktionen i 2024.

Der er dog brug for togene indtil da, primært i regionaltrafikken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik