Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Politiet ledte efter 9-årig: Blev væk fra forældre ved Amalienborg Slot

Københavns Politi ledte søndag eftermiddag efter en dreng på ni år, der blev væk fra sine forældre i området omkring Amalienborg.

En østrigsk dreng på ni år blev søndag væk fra sine forældre.

Drengen forsvandt fra forældrene i området omkring Amalienborg i Indre By søndag ved middagstid.

Det oplyser Københavns Politi på twitter.

Den ni-årige dreng, som besøgte København med sine forældre som turist fra Østrig, var væk i flere timer.

Københavns Politi bad om hjælp til at finde drengen klokken lidt over 13 på twitter.

Omkring klokken 14.45 oplyste politiet dog, at drengen var blevet fundet i god behold.