88-årig blev røvet i eget hjem

En 88-årig beboer i Æblehaven i Roskilde blev i går eftermiddag lige før klokken 15.30 røvet i sin egen lejlighe, skriver DAGBLADET Roskilde.

Kvinden blev passet op af to mænd, da
hun var ude og tømme sin postkasse i opgangen. De to mænd fulgte
efter hende tilbage til lejligheden og sagde, at de skulle tale
med hende.Inde i lejligheden tvang røverne hende til at give dem
sin pung, hvor der var 20 hundredekrone sedler i. Den 88-årige
blev taget hårdt i armen af den ene røver, men led ellers ingen
fysisk overlast, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.Efter at
have fået pengene og rodet et par skabe igennem forlod de to
røvere den stærkt chokerede 88-årige.Begge røvere talte dansk,
og den ene mand beskrives som 30 år, omkring 170 centimeter høj
med kort mørk hår. Han var iført en mørk jakke.Politiet har
endnu ikke noget signalement af den anden røver, men den
88-årige skal afhøres igen på mandag, når hun er kommet sig lidt
mere over chokket.Midt- og Vestsjællands Politi vil gerne høre
fra vidner til episoden og kan kontaktes ved at ringe 114.