85-årig udsat for groft trick-tyveri

85-årig mand fra Køge mistede 3000 kroner, da han i går eftermiddag blev udsat for et groft tricktyveri, skriver Dagbladet Køge.

KØGE: En 85-årig mand fra bebyggelsen på Karlemosevej mistede
i går eftermiddag 3000 kroner og en bankbog, da han klokken
15.43 åbnede sin dør for en toilettrængende mand.Indenfor i
lejligheden stod det hurtigt klart, at den fremmede mand havde
skumle hensigter, da han begyndte at rode i den ældre mands
kommode.

Den forurettede 85-årige truede derfor med at ringe til
politiet og tog fat i trøjen på tricktyven. Den ældre mand var
dog magtesløs over for den meget yngre tyv, så da gerningsmanden
løftede en knyttet næve på en truende facon, måtte den ældre
mand lade gerningsmanden slippe.

Politiet ser med stor alvor på
sagen og søger nu vidner, der kan have set gerningsmanden i
området.- Det er en særdeles grov sag, når man truer og røver et
ældre menneske på den her måde, så politiet vil meget gerne tale
med vidner, der har set en mand, der matcher politiets
beskrivelse, siger kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen
fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden beskrives som cirka
170 centimeter høj, omkring 30 år og muligvis af tyrkisk
afstamning. Han talte ikke dansk og var iklædt sort tøj og en
sort kasket. Politiet i Køge kan kontaktes på telefon 46 35 14
48.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik