81 millioner til Mændenes Hjem: ”Nu kan brugerne mødes med værdighed”

Københavns Kommune og tre fonde har tilsammen støttet en totalrenovering af Mændenes Hjem med 81 millioner kroner.

- Vi har en fantastisk nyhed at dele med jer! 

Sådan starter et facebookopslag fra ”Mændenes Hjem”. De har nemlig fået 81 millioner kroner i støtte til at totalrenovere Mændenes Hjem, der ligger på Vesterbro i København.

quote Det sender et stort signal om, at de er mennesker af det her samfund, og det gør mig glad

Ivan Christensen, forstander for Mændenes Hjem

Mændenes Hjem er beliggende i nogle meget nedslidte lokaler på Lille Istedgade, og derfor glæder det forstander af Mændenes Hjem, at man vil støtte op om disse udsatte mennesker.

- Gør mig meget ydmyg og stolt. Jeg synes, det er rigtig fornemt. Det er flot af kommunen og fondene, at de vil hjælpe og støtte op om de mest udsatte medborgere. Det sender et stort signal om, at de er mennesker af det her samfund, og det gør mig glad, siger forstanderen, Ivan Christensen til TV 2 Lorry.

Han er særligt begejstret over, at beboerne og brugerne af Mændenes Hjem ikke så meget længere skal mødes med så nedslidte forhold, som dem de har nu.

quote Når vi får totalrenoveret stedet, så vil brugerne oplever, at de bliver mødt på en værdig måde

Ivan Christensen, forstander for Mændenes Hjem

- Når vi får totalrenoveret stedet, så vil brugerne oplever, at de bliver mødt på en værdig måde. Brugerne vil også have mulighed for mere privatliv og valgfrihed. Hvis man har behov for at være mere afskærmet, så er der mulighed for det. Ligesom at man kan vælge at opholde sig i den mere pulserende del af hjemmet. Med totalrenoveringen vil vi også kunne give nogle bedre sundhedsindsatser, hvilket er meget vigtigt, for de har rigtig dårligt helbred, siger Ivan Christensen.

Her ses et nedslidt lokale i Mændenes Hjem.
Her ses et nedslidt lokale i Mændenes Hjem.
Foto: Mændenes hjem

Det er A.P Møllers Støttefond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden samt Københavns Kommune, der har tilført midlerne.

Udvides med 700 kvadratmeter

Og allerede nu har forstanderen store planer for Mændenes Hus.

- Vi skal udvide og gøre lokalerne tidssvarende, så Mændenes Hjem er fremtidssikret for de næste 50 år, fortæller forstanderen.

Det indebærer ifølge Ivan Christensen, at Mændenes hjem skal udvides med 700 kvadratmeter. Der skal være en ekstra etage og gården skal blive en del af hjemmets stueetage, så der kan blive etableret et gårdmiljø. Så skal der også etableres og renoveres værelser med eget bad og toilet.  

Derudover skal de mere usynlige ting, som installationer, ventilation og varmeanlæg rettes op.

Totalrenoveringen begynder i første halvdel af 2020 og forventes at vare 22 måneder.

Fakta om Mændenes Hjem

  • Mændenes Hjem er en organisation, som tilbyder en lang række social- og sundhedsfaglige ydelser til mennesker som er hjemløse, stofbrugere eller på anden måde udsatte.
  • Mændenes Hjem består af en lang række forskellige tilbud; et herberg, en boafdeling, et kontaktsted, et stofindtagelsesrum, en sundhedsafdeling, en cafe og en kantine samt en natcafe for kvinder. Desuden er der tilknyttet en frivillig læge- og tandlægetjeneste. 
  • På de forskellige tilbud er der tilsammen omkring 200 ansatte og 20 frivillige. Der er desuden cirka 45 frivillige læger og tandlæger tilknyttet Mændenes Hjem.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik