7,7 mio. kr. til vraget socialdirektør

Køge Kommunes tidligere socialdirektør Ebbe Holm er af byretten blevet tilkendt en erstatning på 7,7 millioner kroner, fordi han i forbindelse med kommunesammenlægningen blev vraget og i stedet tilbudt jobbet som borgerservicechef i den ny kommune, skriver Dagbladet Køge.

Det var hans fagforening HK Kommunal, som ønskede at få sagen prøvet ved domstolene, og HK har fået medhold i, at jobbet som borgerservicechef ikke var en passende stilling i forhold til direktørjobbet. Men inden fagforeningen har nået at få armene ned, har kommunen besluttet at anke afgørelsen til landsretten.
Køges tidligere socialdirektør gennem 17 år var i sin tid eneste ansøger til direktørstillingen i den ny kommune, men blev vraget af overgangsbyrådet trods anbefalinger fra hele sit personale og pæne skudsmål fra et konsulentfirma.
I første omgang valgte den forsmåede socialdirektør at tage imod jobbet som borgerservicechef, men søgte alligevel væk og blev inden årsskiftet leder af arbejdsmarkedsafdelingen i en anden kommune.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik