75.000 gæster på Hillerød Kræmmermarked

Omkring 75.000 gæster på fire dage. Så mange, regner Hillerød Kræmmermarked med, har gæstet markedet ved Smørkildevej fra torsdag til søndag. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Det er gået helt vildt godt. Det kan næsten ikke blive en større fornøjelse at arrangere kræmmermarked, og så har vi været tilsmilet af godt vejr i fire dage, siger projektleder for Hillerød kræmmermarked Ib Vilhelm.
- Når vi i dag søndag kigger ud over parkeringspladsen, så regner vi med at komme tæt på 75.000 gæster, måske over, siger projektlederen, der i 2009 kunne notere godt 60.000 gæster på markedet. De 75.000 er dog ikke rekord, da man i 2003. hvor der var 20-års jubilæum, havde over 100.000 gæster.
Det store flertal af kræmmerne samt de mange lokale foreninger, der er nerven i Hillerød Kræmmermarked, har haft en meget fin omsætning i både kræmmerboder samt i mad- og øltelte, og der var i går ifølge Ib Vilhelm stor tilfredshed over hele linjen
Nordsjællands Politi har rosende ord til arrangører og gæster på dette års Hillerød Kræmmermarked. De mange tusinde mennesker, der de seneste fire dage har lagt vejen forbi markedet, har nemlig skabt usædvanlig lidt arbejde til politiet.
- Der har været ganske få spritbilister. Selv om vi havde lagt en jernring rundt om kræmmermarkedet, så har der kun været to-tre spritbilister per dag, siger Hans Gosvig, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik