75 cm: Fortidsminde tæt på at styrte i havet

Der skal ikke mange bølgeskvulp til før fortidsmindet Helenekilde i Tisvilde styrter i havet. Kun 75 cm skiller de to historiske kildekar og Kattegat.

Skønt Naturstyrelsen i 2012 renoverede skrænten, udrettede stormen Bodil store skader på kyststrækningen ved Tisvilde.

Og det betyder, at de to historiske kildekar i dag næsten er helt undermineret og meget tæt på at dratte i havet, skriver Fredensborg Amts Avis.

- Det er tydeligt, at der snart skal gøres noget omkring Helenekilde. En løsning kan være at flytte de kildekar, som danner anlægget, længere ind på skrænten, så der kan gå flere år, inden de igen kommer i fare. En anden løsning kan være at genopbygge skrænten på en måde, der gør den stabil. Om det er muligt, bør Naturstyrelsen, der ejer arealet, og Gribskov Kommune vurdere, siger Torben Dehn til Frederiksborg Amts Avis.

- I 2012 gravede vi dræn ned, så vandet ikke skulle ødelægge skrænten ovenfra. Samtidig bankede vi lodrette pæle ned i skrænten og troede, at vi kunne sikre jord og ler mod nedskridning ved hjælp af nogle tværgående egeplanker, inden vi beklædte skrænten med jord og tørv. Det var en meget vellykket proces. Drænene viste sig at virke, og det hele så rigtig flot ud. Desværre fik vi kort tid efter stormen Bodil, der ødelagde det hele, siger skovfoged Søren Agerlund, Naturstyrelsen Nordsjælland, der har opsynet med fortidsmindet.

Museum Nordsjælland, Gribskov Kommune og Naturstyrelsen skal nu vurdere, hvad der skal ske med Helenekilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik