75-året for Osted-massakren: Modstandsfolk troede de fik en tissepause

For præcis 75 år siden blev 11 danske modstandsfolk brutalt myrdet, da de troede, de skulle have en tissepause. Berygtet dansk Gestapomand var en af hovedmændene bag Osted-massakren.

Mindestenen for de 11 dræbte modstandsfolk, der blev likvideret i 1944 i Osted-massakren. Foto: Lokalhistoriker.dk

I dag er det 75 år siden, at massakren ved Osted fandt sted under Anden Verdenskrig, hvor 11 danske modstandsfolk blev dræbt i koldt blod.

De 11 modstandsfolk blev natten til den 9. august 1944 hentet i Vestre Fængsel i København og gennet ind i en lastbil med beskeden om, at de skulle transporteres til Frøslevlejren ved den dansk-tyske grænse i Sønderjylland.

Men så langt nåede de aldrig, for det hemmelige tyske statspoliti, Gestapo, havde i virkeligheden helt andre planer, som var orkestreret af stikkeren Ib Birkedal Hansen, der arbejdede som tolk, afhøringsleder og torturbøddel for Gestapo i Danmark.

Da transporten kom kørende ad Rute 14 ved landsbyen Rorup ved Osted mellem Roskilde og Ringsted, standsede lastbilen.

Der sad 12 mand i det tildækkede lad. Foruden de 11 modstandsfolk i håndjern var Ib Birkedal Hansen også med i transporten. De vidste udmærket godt, hvem han var.

Dødspatrulje ventede i mørket

Fangerne blev beordret ud for at træde af på naturens vegne. Men det var på ingen måder en spontan tissepause, for stedet var på forhånd nøje udvalgt. Ude i nattemørket stod en tysk dødspatrulje klar og ventede.

Lederen af nedskydningen var den tyske kriminalrat Erich Bunke. Ved forhørene efter krigen kom det frem, at Erich Bunke ikke alene styrede begivenheden. Han deltog selv i nedskydningen.

Ligene blev efterfølgende læsset på lastvognen, som returnerede til Shellhuset, der var Gestapos hovedkvarter i København.

Her blev de dræbte lagt i en dynge i kælderen, hvor ligene lå i nogle dage, inden de blev begravet på et område ved Svanemøllens Kaserne, samme sted hvor Mindelunden blev etableret efter befrielsen.

Stikkerens hævntogt

Ib Birkedal Hansens plan var et decideret hævntogt mod danske modstandsfolk. Han var rasende over, at modstandsfolk få dage forinden havde likvideret danskeren Robert Sustmann Ment, der var gået i tysk tjeneste.

Artiklen fortsætter efter billedet

Gestapos torturbøddel Ib Birkedal Hansen. Foto: Nationalmuseets Samlinger Online

Den udspekulerede plan bestod i, at Ib Birkedal Hansen skulle opfordre frihedskæmperne til at flygte, når de havde chancen. Og så snart de begyndte at løbe, skulle de mejes ned med maskinpistoler.

Hvem var Ib Birkedal Hansen?

Ib Birkedal Hansen var en berygtet dansk stikker under Anden Verdenskrig. 

 

I 1943 rejste han til Tyskland for at søge arbejde. han endte med at blive tolk for Gestapo i København og steg hurtigt i graderne. Han fik en fast gruppe af medarbejdere omkring sig, den såkaldte Birkedalgruppe, som havde til opgave at opspore og afhøre eller dræbe danske modstandsfolk.

 

Under afhøringerne benyttede Ib Birkedal Hansen sig af systematisk og voldsom brug af tortur. Efter krigen ansloges det, at Birkedalgruppen var involveret i omkring 60 procent af anholdelserne af danske modstandsfolk.

 

Efter krigen blev han pågrebet i Tyskland i 1947. Året efter blev han dødsdømt, og i 1950 blev Ib Birkedal Hansen som den sidste i Danmark henrettet ved skydning i Henrettelsesskuret på Christianshavn.

Se mere

Men sådan foregik det ikke. Selvom Gestapo påstod, at nedskydningen var sket på grund af flugtforsøg.

Beviser fra stedet - i form af en masse patronhylstre samt et armbåndsur – viste noget andet. De 11 danskere, som i øvrigt nøje var blevet udvalgt fra de to modstandsgrupper, Holger Danske og BOPA, blev dræbt, så snart de steg ud af vognen.

Det blev slået fast efter krigen, da ligene blev gravet op og obduceret. Her fandt man ud af, at alle 11 var blevet dræbt på klods hold. Syv af dem med nakkeskud, mens de fire andre havde voldsomme skudlæsioner i brystet.

I 1947 blev der anbragt en mindesten, hvor den brutale nedskydning fandt sted. Den står stadig i landevejens højre side ved 39,8 km mærket, når man kommer fra Roskilde, og fredag vil de faldne blive mindet af de lokale.

Mindehøjtidelighed for de dræbte

Leif Høgsvig var blot halvandet år gammel i 1944, men historien om de 11 modstandsfolk har fyldt meget i hans liv. Hans genbo dengang var den person, der fandt de mange patronhylstre på gerningsstedet.

År efter år står han i spidsen for den årlige mindehøjtidelighed, der finder sted for at ære de modige folk, der gav deres liv for at kæmpe mod tyskerne.

- Vi afholder en lille højtidlighed her i vores kirke i Rorup, hvor præsten holder en kort andagt, og så går vi derefter ned til stenen, hvor der lægges blomster og kranse og vi synger ”Altid frejdig når du går”. Vi slutter med kaffe og kage og med snak og historier om krigstiden, fortæller han.

Det forventes, at der møder omkring 25 til 50 mennesker op til mindehøjtideligheden.

- Før i tiden kunne vi være 150, der mødtes. Og der var også flere gamle modstandsfolk iblandt. Men de er døde alle sammen, og for fem år siden var der kun én tilbage, og han var 93 år, siger Leif Høgsvig.

Herunder kan du se navnene på de 11 modstandsfolk. Den ældste var 33 år – de yngste var 22 år.

Kilder: Frit Danmarks Hvidbog, Wikipedia og Lokalhistoriker.dk

De 11 myrdede modstandsfolk ved Rorup

De fem modstandsfolk fra modstandsgruppen Holger Danske


Per Sonne, født 10. april 1921

Erik Nyemann, født 6. april 1922

Kai Holger Schiøth, født 12. marts 1919

Preben Hagelin, født 27. nov. 1922

Eduard Frederik Sommer, født 12. dec. 1922

 

De seks modstandsfolk fra modstandsgruppen BOPA (Borgerlige Partisaner)

Gunnar Mogens Dahl, født 7. maj 1917

Knud Erik Henning Gyldholm, født 9. juli 1914

Aksel Jensen, født 13. feb. 1919

Victor Bering Mehl, født 6. feb. 1911

Carl Helmuth Preben Berg Sørensen, født 15. dec. 1917

Jens Jacob Wolf Martens, født 2. jan. 1920

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik

Kulturkalenderen

Hvad sker der i Lorryland i dag?