Arkivfoto Foto: Nils Meilvang - Scanpix

73-årige Vinnie er forsvundet: Hun er sidst set ved Bakken

En 73-årig kvinde forsvandt fra sit hjem på Nørrebro tidligt mandag morgen. (SIDSTE NYT: Vinnie er fundet og i god behold)

Opdatering: Vinnie er fundet i god behold.

Københavns Politi efterlyser nu en 73-årig dement kvinde, der hedder Vinnie.

Hun bor til dagligt på et plejehjem på Nørrebro, men forsvandt fra sit hjem tidligt mandag morgen omkring Sankt Hans Torv.

Nogle personer har senere på dagen set hende ved Dyrehavs Bakken i Klampenborg.

- Hun er meget mobil og kan bevæge sig rundt både med tog og bus. Så hun kan være gået ind på Bakken og være forsvundet i menneskemængden, eller hun kan have taget videre. Vi ved det ikke, lyder det fra Københavns Politi.

Man undersøger derfor transportmidler, men har endnu ikke fundet Vinnie.

Har du set hende, så ring til politiet på telefonnummer 114.