71 hjælpere på et halvt år

I løbet af et halvt år har en 32-årig mor med en dødelig nervesygdom haft 71 hjælpere. Og netop de mange hjælpere er en af grundene til, at to af hendes hendes børn er blevet tvangsfjernet. Det skriver Dagbladet Roskilde.

På et halvt år har den 32-årige Tina Christiansen, der lider af den dødelige nervesygdom ALS, haft 71 hjælpere igennem sit hjem. Den 32-årige mor sidder i kørestol og har brug for hjælp 24 timer i døgnet. Og netop de mange, skiftende hjælpere er en væsentlig årsag til, at Tina Christiansen den 14. marts fik tvangsfjernet sine to mindste børn. - Det er jo kommunen selv, der står for den hjælpeordning, og Tina har flere gange gjort opmærksom på, at den ikke virkede, og det hele tiden var helt nye, der dukkede op, siger Charlotte Berg, der er Tina Christiansens veninde og bisidder.Den påstand understøttes af en rapport fra slutningen af januar udfærdiget af den kontaktperson, der har først tilsyn med Tina Christiansens børn. I rapporten står der blandt andet: Tina er stærkt utilfreds med bruger- hjælperformidlingens indsats og vil gerne skifte til et nyt firma...Tina tænker at hjælpere i det nuværende firma...mangler evner i forhold til børnene.Og den bekymring går igen i den sagsfremstilling, der danner grundlag for, at børn- og ungeudvalget den 14.marts tvangsfjerner de to små børn. Her står der blandt andet: Det er yderst bekymrende i forhold til hendes (datteren på halvandet år, red.) hverdag, at der i løbet af et halvt år har været 71 hjælpere, der har deltaget i hendes pasning i en periode af hendes liv, hvor hendes personlighed dannes. Hos Roskilde Kommune vil socialdirektør Yvonne Barnholdt ikke kommentere på den konkrete sag. Det vil formanden for socialudvalget, Jakob Bojsen (S) heller ikke.- Men generelt er det selvfølgelig bedst, hvis det er de samme hjælpere, og hvis det ikke er tilfældet, må det skyldes uheldige omstændigheder, siger han.Borgmester, Poul Lindor Nielsen (S) synes, at 71 hjælpere lyder af meget.- Det er uheldigt, siger han, men ønsker heller ikke kommentere yderligere på den 32-åriges mors situation. Tina Christiansen og hendes familie vil nu tage personlig kontakt til velfærdsminister Karen Jespersen (V) for at få hende til at gå ind i sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik