7 råd til dig der skal flytte hjemmefra

Hvis du er på vej til at flytte hjemmefra så er dette artiklen lige for dig.

Nu er det tid til at stå på egne ben. Slut med at være fuldstændig afhængig af familien. Men hvad er godt at vide? Her er samlet nogle fifs og tricks til dig der skal til at være selvstændig og nyde friheden.

Lav dig et budget

- Det er ikke nogle rar fornemmelse når man står i Netto, og kortet bliver afvist. Hold bedre styr på dine penge ved at lave en oversigt over, hvor meget du tjener, hvor meget du bruger på husleje og forsikringer. Og sæt så en grænse for, hvor meget du kan bruge på tøj og mad.

Hold det rent!

- Jeg ved godt, det er trælst, men det er altså nødvendigt. Hvis ikke du vil have tusind små sølvfisk og bananfluer, så bliver du nødt til at holde det bare nogenlunde rent. Luft ud en gang i mellem, tag nu den opvask, gå ud med skraldet og støvsug en gang i mellem.

Lav maden selv

- JustEat er fantastisk, men det kan blive dyrt. Køb ind til at lave din egen mad, man får typisk også mere for pengene. Man kan sagtens ”meal preppe” og lave store portioner, som kan fryses ned til næste uge.

Tag cyklen

- Det kan godt være, du skal en smule tidligere op, men nogle gange er det hurtigst. Det koster ikke noget, og du kan fortælle din bekymrede mor, at du rent faktisk dyrker motion.

Lav en opsparing

- Læg lidt penge til side hver måned. Pludselig skal man lige en tur til tandlægen eller købe noget medicin mod forkølelse, men du er ikke bekymret, for du har jo lige de her penge, som du lagde til side for nogle måneder siden.

Bliv handy-man

- En hammer, nogle søm, målebånd og noget gaffatape er altid godt at have. Selvfølgelig er det ikke alt, man kan fikse selv, men man kan komme langt med disse ting.

Køb brugte møbler

- Den Blå Avis er din ven. Genbrugsbutikker er din ven. Hvis din onkel spørger, om du vil have hans spisebord, fordi hans kæreste ikke kan lide det, så sig ja tak. Du sparer rigtig meget ved at undgå nye designermøbler. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik