7. klasse fik idé til app: Nu vil it-firma udvikle den

En 7. klasse fra Taastrup fik en idé til en app, der gør skolelivet lettere for eleverne - og nu får de professionel hjælp til at udvikle den.

Stemningen var mere end almindeligt spændt blandt eleverne i 7. Y på Borgerskolen i Taastrup i dag. 

quote Jeg synes, det er meget sejt, at vi som klasse har lavet alt det her sammen

Amalie Krejser, elev i 7.Y på Borgerskolen

Før sommerferien fik klassen under et skoleprojekt nemlig en idé til en app, der har til formål at styrke sammenholdet på tværs af klasser og årgange på skolen, så de ældre og yngre elever kan mødes i alt fra lege til lektiehjælp.

Appen er opstået ud fra elevernes egne ønsker til et nemmere skoleliv, og forslaget var så godt, at den vandt en lokal konkurrence. 

Men ikke nok med det blev den efterfølgende opdaget af it-virksomheden inQvation, der i de seneste tre måneder har arbejdet på en prototype.

Og tirsdag blev demo-appen så præsenteret i klassen, hvor den har fået navnet "Store og små venner".

- Jeg synes, det er meget sejt, at vi som klasse har lavet alt det her sammen, og at det er en app, som muligvis bliver til noget.  Der er nogle problemer i skolen, for eksempel sådan noget som frikvarterer og lektieproblemer, og det har vi så valgt, at vi gerne ville hjælpe med, siger Amalie Krejser fra 7.Y. 

Sådan ser designet til appen ud. 
Sådan ser designet til appen ud. 
Foto: TV 2 Kosmopol

Imponeret spiludvikler

Det er den anerkendte spiludvikler Ole Ivanoff - der blandt andet står bag det populære børnespil Magnus & Myggen - som har været hovedansvarlig for at videreudvikle idéen.

Og han er ret imponeret over elevernes kreative påfund.

- Det var en fantastisk idé, og så tænkte jeg, at det oplæg, de havde lavet i powerpointen var rigtig godt. Det var en rigtig god drejebog til, hvad den kunne indeholde, og hvilke funktioner der skulle være, og hvordan den skulle hænge sammen. Så det var jeg meget imponeret over, siger Ole Ivanoff til TV 2 Lorry.

Ifølge Ole Ivanoff vil it-firmaet nu gå i tænkeboks og finpudse budgettet. Herefter vil det tage 6-9 måneder at færdigproducere appen.

I 7.Y er eleverne bare glade for den professionelle opbakning, og de håber, at appen vil gavne alle skolens klassetrin i fremtiden.

- Jeg håber på, at folk vil bruge den og se den som en hjælpemulighed, siger Amalie Krejser fra 7.Y på Borgerskolen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik