En 69-årig mand er torsdag eftermiddag død efter en brand i sin lejlighed på Værebrovej i Gladsaxe. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.
Ifølge Ekstra Bladet var det hjemmeplejen i Gladsaxe, der konstaterede, at der var brand i lejligheden på Værebrovej.
Politiet kender endnu ikke de nærmere omstændigheder ved branden.