679 boliger: Danmarks største andelsforening begæret konkurs

Danmarks største andelsforening, Hostrups Have på Frederiksberg, er begæret konkurs og skal i skifteretten i dag kl. 9.

Hostrups Have er Danmarks største andelsboligforening beliggende centralt på Frederiksberg med 679 boliger og 31 erhvervslejemål.

Og nu er den gået ind i rækken af konkursramte andelsboligforeninger. 

Det fremgår af en orienteringsskrivelse til andelshaverne i foreningen, som TV 2 Lorry har fået tilsendt. 

- Det er med beklagelse, at bestyrelsen for AB Hostrups Have må informere om, at Nykredit har begæret foreningens konkurs. Der er indkaldt til i møde i skifteretten fredag d. 9. december kl. 09.00, står der. 

Foreningen har i flere år haft økonomiske problemer, efter man optog swap lån og valgte at indføre en rentetrappe. 

Konkursen kommer efter andelsforeningens bank, Nykredit, har valgt at opsige foreningens kassekredit. Det skete som modreaktion på, at bestyrelsen havde valgt at nedsætte den månedlige ydelse på lejlighederne. 

For en moderniseret lejlighed på to værelser betød det, at den månedlige ydelse gik fra at være 9.500 kr til 8.500 kroner. 

Hvad den nærmeste fremtid vil bringe, er endnu usikkert for 679 andelshavere, men fælles for dem alle er, at de nu står til at miste deres indskud. 

- Tilbage står kun at konstatere at Hostrups Have som andelsboligforening ikke nåede at fylde 10 år. En konkurs var selvsagt ikke det man drømte om, da man stiftede foreningen, og er ikke en lykkelig udgang for nogen af parterne. Vi håber, at alle andelshavere får en god jul, på trods af denne meget triste afslutning for foreningen, sådan afrunder bestyrelsen sin orientering til andelshaverne i AB Hostrups Have. 

TV 2 Lorry følger sagen udvikling i løbet af dagen. 

 
 
Foto: Jan Jørgensen / Scanpix

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Forbrug

Black Friday

Guide: Sådan får du mest ud af Black Friday

Onlinehandel Black Friday

Advarsel før Black Friday - sådan undgår du at blive snydt på nettet

Døde grise foran Lorry

Døde smågrise efterladt flere steder i København - kendt skralder står bag

søretten

Ejer af webbutikker vil ikke tilbagebetale trods stævning

Frederiksberg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere