66-årig opfinder laver big business på toiletballon

Tykke, ulækre kalk-kager i toilettet var umulige for 66-årige Trygve Thykjær at komme af med. Lige indtil han fik en meget elastisk idé.

Kimen til Trygve Thykjærs forretningsmæssige succes blev lagt i en vedvarende irritation over ikke at kunne slippe af med kalkplamager i en aldrende toiletkumme.

Ligegyldigt hvor mange rengøringsprodukter og gamle husråd Trygve Thykjær brugte, lykkedes det ikke.  Irritationen voksede i den 66-årige økonomidirektør, og hjernen kørte på højtryk, indtil ideen om at lægge hele toilettet i blød formede sig i ham.

En ide der i dag har kastet ham ud i et succesfuldt iværksættereventyr. 

– Mine mange påfund roterede alle om muligheden for at fylde hele kummen op med vand og hælde eddikesyre i. Jeg forsøgte uden held at stoppe afløbet med en klud i en pose. Og så kom tanken om balloner, og det lykkes mig efter mange forsøg at puste en ballon op helt nede i vandlåsen. Det holdt fuldstændig tæt, og efter blot en time i blød var toilettet igen lige så rent, som da jeg købte det, fortæller Trygve Thykjær i en pressemeddelelse om den begivenhed, der lagde kimen til hans nye tilværelse som opfinder og fuldtidsiværksætter. 

I dag har den Holtebaserede eksilbornholmer grundlagt den fremadstormende virksomhed Toiee, der producerer og forhandler det endelige resultatet af de hjemlige opfinderforsøg. En kraftig gummiballon forbundet til en mindre håndpumpe med en slange er Toiees kerneprodukt. 

Udover selve den oppustelige prop har Trygve Thykjær også udviklet alternativer til den oprindelige tanke om eddikesyre.

Sammen med en dansk producent af rengøringsmidler har han skræddersyet midler, der passer til hans produkt. 

Sådan ser toiletballonen ud. 
Sådan ser toiletballonen ud. 
Foto: Toiee

– De farvestrålende rengøringsflasker i supermarkederne indeholder ikke meget andet end vand og parfume. Jeg insisterede på, at Toiee skal sælge nogle effektive rengøringsmidler sammen med toiletproppen. Derfor fandt jeg en god producent, der hjalp mig med at lave nogle overraskende effektive rengøringsmidler, fortæller Trygve Thykjær.

Toiletballon kom på markedet ved årsskiftet, nu sælges produkterne i mere end 80 byggemarkeder. Det er da ganske imponerende, når det hele bunder i irritation over et hverdagsproblem. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik